Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I ßo
§ "S- Grunde, som medføre Strafskyldens Ophør.
de efter indhentet Lægeerklæring ikke længer findes nødvendige 1
En lignende Beføjelse for Domstolene var alt anerkjendt før
Straffeloven og har ogsaa i Norge fortsat sig, uden at have faaet
ny Hjemmel i n. Sti. 2 I Sverige er det ikke Domstolenes Sag
at anordne nogen saadan Foranstaltning; men de have at
over-antvorde den Paagjældende til vedkommende Myndighed, for at
den kan sørge for, at han ej bliver farlig for den almene
Sikkerhed, s. kgl. Brev 9 Marts og Svea Hofrätts Univ. 12 April 1826,
kgl. Stadga 5 Marts 1858 §§ 3, 9 St 3. a
3. Kun den n. Sti. omtaler særlig et Tilfælde, hvor
Straffrihed grundes paa Ufuldkommenheden af det Forestillingsstof,
som er bibragt en Person, idet den i Kap. 7 § 4 foreskriver, at
Døvstumme, som af Mangel paa Undervisning eller Erfaring
ikke have kunnet indse Gjerningens Strafbarhed, fritages for
Straf. De Foranstaltninger, der nu ere trufne i alle de nordiske
Riger til Døvstummes Undervisning, medføre, at Tilfældet ikke
er meget praktisk, og encl mindre praktiske ere andre Tilfælde,
hvor et lignende Forhold kan tænkes (Personer, der have været
unddragne alt Samkvem med Mennesker, Vilde). Klart er det
imidlertid, at slige Tilfælde maatte behandles efter samme
Grundsætning, og ligesaa utvivlsomt, at i Danmark og Sverige, hvor
Straffelovene ikke særlig have givet Bestemmelse om noget
Tilfælde af denne Art, vilde der i alt Fald være tilstrækkelig
analogisk Hjemmel for Straffrihed under lignende Betingelser, som
de af n. Sti. for Døvstumme opstillede. 4
Tredje Kapitel. Strafskyldens Ophør.
§ 18. Grunde, som medføre Strafskyldens Ophør.
i. At Strafskylden ophører, naar den forskyldte Straf er
lidt, er en selvfølgelig Sætning; den udelukker ikke, at andre
Følger af Forbrydelsen, saasom for den Skyldiges Ære, kunne
vedblive. Samme Virkning har ogsaa den for en Forbrydelse i
Henhold til en endelig Dom lidte Straf, selv om den maatte
1 Motiv. t. d. Sti.s Udkast S. 48.
2 Lasson I, S. 126—7 Note.
3 Schlyter Sveriges Riges Lag m. m. S. 202—3.
4 Schweigaard I, S. 306, Lasson I, S. 126, Bornemann S. Skr. III, S. 200
og 223, Motiv. t. d. Stl.s Udkast S. 48.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
