Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I ßo
§ "S- Grunde, som medføre Strafskyldens Ophør.
c. Naar Exekutionen af en forskyldt Straf er umulig, maa
Strafskylden ophøre, dersom der ikke er givet Regel om en
subsidiær Straf, som skal træde i Stedet. Angivelsen af Tilfælde af
denne Art vil finde sin Plads i denne Fremstillings andet Afsnit,
der handler om Straffen.
4. Strafskyld kan endelig ophøre ved Forældelse.
I alle de nordiske Straffelove findes nu almindelige Regler, der
godkjende en Forældelse af Strafskyld; dog ere Grænserne for
saadan Forældelse dragne snævrere end i de fleste fremmede Love.
Lovenes Regler gjøre det nødvendigt at skjelne imellem
Forældelse, der udelukker Domfældelse, og Forældelse, der
udelukker en Straffedoms Fuldbyrdelse.
i. Ingen af de nordiske Straffelove anerkjender en
Forældelse, der udelukker Domfældelse, ved alle Forbrydelser.
De Tilfælde, hvor den finder Anvendelse, ere følgende.
a) Hovedtilfældet er den Forældelse, som Straffelovene
hjemle ved Forbrydelser, med Hensyn til hvilke Straffen viser,
at de ikke høre til de grove.
Den norske og den svenske Straffelov kjende en dobbelt
Forældelse, som maa nævnes her, nemlig en toaarig og en
fem-aarig. Den toaarige gjælder efter sv. Sti. Kap. 5 § 14 Nr. 1
ved Forbrydelse, som «ej i lagen med svårare straff, än fängelse,
belagdt är», den femaarige efter samme Lovbud Nr. 2 ved
Forbrydelser, «som ej i lagen med svårare straff, än straffarbete i
två år, belagdt är». Den Sammenligning af Strafarter, som
disse Regler kræve, er simpel og desuden lovbestemt ved de
almindelige Strafarter, jfr. sv. Sti. Kap. 2 § 1 og sv. Sti. f.
Kgm. § 38; den er paa Grund af de nedenfor omtalte
Undtagelsesregler for Embedsforbrydelser uden Betydning ved de i
Kap. 2 § 15 nævnte særlige Embedsstraffe, og kan kun volde
Vanskelighed med Hensyn til de i Kap. 2 §§ 19 og 20 berørte
Følger, der enten maa betragtes som eller i alt Fald i denne
Henseende stilles i Klasse med Straf. I Regelen ere imidlertid
disse Følger Akcessorier til en Hovedstraf, til hvilken man da
alene bør tage Hensyn ved Forældelsesreglernes Anvendelse.1
S. 661, jfr. derimod U. f. Retsv. 1880, S. 769, og Decision i U. f. Retsv. 1880,
S. 331. S. endv. d. Dpt. Tid. 1867 S. 401.
’ Wijkander Preskription i brottmål S. 50 o. ff., S. 57 o. ff., Carlén
S. 112 o. ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
