- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 3. Den nordiske strafferet. Almindelig Del ved C. Goos /
233

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 24- Straffens Udmaaling.

233

maa idømmes, saa længe hin Dom staar ved Magt, og denne
Regel følges i Norge og Sverige. I Danmark har derimod
Retsanvendelsen hverken før eller efter Straffeloven tillagt en saadan
urigtig Dom Gjentagelsesvirkning, og det hvad enten den er
befundet fejlagtig i Rets- eller i Bevisspørgsmaalet.1

En Doms Evne til at bevirke forhøjet Straf i
Gjentagelses-tilfælde forældes efter d. Sti. §61, naar der, efterat den tidligere
Straf er udstaaet, er forløbet en Tid af 10 Aar, førend den nye
Handling er begaaet.2 Den samme Regel er ved Revisionen
optaget i den norske Straffelov Kap. 6 § 21. For saa vidt
der herved er optaget som Alternativ for Beregningen af de
10 Aar ved Siden af Straffens Udstaaelse det Tidspunkt, da den
ved Benaadning blev eftergiven, er dette en Fuldstændiggjørelse,
der utvivlsomt ogsaa maa gjælde i Danmark, jfr. fremdeles d.
Sti. § 70. Naar den norske Straffelov endvidere fremhæver, at
Forældelsen beror paa Tidsforholdet til den nærmest foregaaende
Dom, og udtrykkelig, tilføjer, at naar denne Dom har bevaret
sin Gjentagelsesvirkning, have ogsaa de ældre Domme, som ved
den have medført Forhøjelse, fremdeles denne Virkning, er dette
foranlediget ved den ovenfor omtalte norske Regel, at Straffen
for hyppigere Gjentagelse alene beror paa Antallet af ældre
Domme. Saaledes som denne Straf er betinget i Danmark,
følger dette af sig selv. I Sverige findes ingen Regel om
Itera-tionsvirkningens Forældelse.

§ 24. 3. Straffens Udmaaling.

Lovene indeholde nogle Forskrifter til Rettesnor for
Domstolene ved Bestemmelsen af den Straf, der i det givne Tilfælde
bliver at vælge blandt de flere, som Straffebudet rummer. Nogle
af disse ere givne særlige for Valget af Strafarten, andre for
Valget af Straffegraden, medens atter andre og de vigtigste have
en almindeligere Karakter.

’ Schweigaard I, S. 299—300, Lasson I, S. 369 — 70, Bornemann S. Skr.

III, S. 347—49, Motiv. t. d. Sti. s Udk. S. 91, Nellemann Ord. civile
Proces-maade S. 796 o. ff., Larsen S. Skr. III, 2, S. 268 o. ff., Motiv. t. d. Udk.
til Lov 0111 Strafferetsplejen S. 90—91, Goos I, S. 409 o. ff.
- Motiv. t. d. Sti.’s Udk. S. 89.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/3-1/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free