Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 I 8 § 23. Strafnedsættelse ug Strafforhøjelse.
efter dansk Ret og ved visse Tilfælde af efterfølgende
Meddelagtighed i Tyveri og Røveri efter svensk Ret samt ved
’Indbrud/ efter norsk og svensk Ret — er der ikke en enkelt
Strafforhøjelse for Gjentagelse, men en stigende Forhøjelse efter
Gjentagelsernes Tal, hvilken i svensk og dansk Ret standser med
fjerde Gang begaaet Forbrydelse, i norsk Ret ved simpelt Tyveri
først ved sjette Gang, sv. Sti. Kap. 20 £ 11, jfr. § 16 og Kap. 21
§ 9, d. Sti. §§ 230—232, 238, n. Sti. Kap. 19 § 7, III. Efter
Iterationsstraffens Tanke og traditionelle Anvendelse maa i disse
Tilfælde Straffen for Forbrydelse, begaaet 3die Gang osv., være
betinget af, at Forbryderen forhen er dømt for Forbrydelse,
begaaet anden Gang osv. Saaledes anvendes ogsaa Reglerne i
svensk og dansk Ret; den positive Undtagelse, hvorfor der
tidligere var Hjemmel i dansk Ret i Fdg. 11 April 1820 § 20,
naar Grunden til, at Forbryderen ikke forhen var dømt for
gjentagen Forbrydelser, var hans Fordølgelse af Straffedommen,
er hævet ved Straffeloven. Efter Ordlyden af n. Sti. Kap. 19
§ 7, baade som den oprindelig lød, og som den nu lyder, kommer
det derimod i slige Tilfælde ved Tyveri alene an paa Antallet
af tidligere Domfældelser, og at dette virkelig er Meningen,
fremgaar deraf, at det er blevet anset nødvendigt udtrykkelig at
undtage Tillægsdomme efter Kap. 6 § 17 fra at regnes med i
Tallet, jfr. herved ogsaa n. Sti. Kap. 20 § 7 og Kap. 6 § 21.
Hvor en stigende Gjentagelsesstraf forekommer udenfor den
almindelige, norske Straffelov, er der derimod ikke i Lovenes
Ord noget, som paabyder Afvigelse fra det Prineiprigtige, hvilket
her derfor ogsaa følges i Praxis.1
At Gjentagelsesstraf ikke kan idømmes, naar Betingelsen
mangler, om dette end skyldes en urigtig Dom, følger af Sagens
Natur, og den nysnævnte Regel i deti norske Straffelov Kap. 19
§ 7 kan efter den Maade, hvorpaa Betingelsen er opstillet, ikke
nævnes som Undtagelse.2 Naar omvendt en Dom, der efter
den almindelige Regel har Gjentagelsesvirkning, er urigtig, hævde
mange i Kraft af Principet 0111 res judicata, at Gjentagelsesstraf
1 Schweigaard I, S. 290, 299, Lasson I, S. 369—71, Bornemann S. Skr.
lir, S. 345—46, Motiv. t. d. Sti.’s Udk. S. 91, Goos I, S. 416 o. ff., 426 o. ff.
- Schweigaard I, S. 299, Lasson I, S. 369, Bornemann S. Skr. III, S. 345
o. ff., Motiv. t. d. Stl.’s Udk. S. 90.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
