Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i; 20. Undladelse af al komme Personer i Livsfare til Hjælp, 84
bistand eller foreskriver dem Lægemidler, som ikke ere af
haandgribelig uskadelig Art1, se Medicinalordn. 30 Okt. 1688,
Regi-för barnmorskor 28 Novbr. 1856, Ordning f. fältskärer 18 Jan.
1861, f. tandläkare 18 Juni 1861, St. ang. sinnessjuke 2 Novbr.
188 3 m. fl. I Modsætning til Danmark og Sverige er i Norge
ifølge L. 29 April 1871, jfr. L. 6 Juni 1889, ueksaminerede,
som tro sig at have tilstrækkelig Dygtighed, beføjede til
Lægebehandling af syge, dog at vedkommende ikke urigtig udgiver
sig for autoriseret Læge eller anvender Lægemidler, som
Apotekeren ikke maa udlevere til enhver, samt under Betingelse
af, at vedkommende har opholdt sig i Landet i 3 Aar og
ikke er Løsgænger eller har udstaaet Strafarbejde i Landet.
Lægevirksomhed, som udøves udenfor disse Betingelser, er som
saadan strafbar, men dette Ansvar har en anden Begrundelse
end det her foreliggende. Derimod bliver her at nævne, at særlig
Straf ved de nævnte Love er foreskrevet for den uautoriserede
Læge, naar Patienten ved hans Behandling lider betydelig Skade
paa Legeme eller Helbred. For Island gælder ifølge L. 29 Fbr.
1884 den Regel, at den uautoriserede, der udøver
Lægevirksomhed, kun straftes — med de i d. L. 3 Marts 1854 hjemlede
Straffe, dog med nogen Nedsættelse i Bødens Maksimum —,
naar han overbevises om ved sine Kurforsøg at have gjort Skade.
IV, Strafbare Brud paa særegne Pligter, paabudne
for Menneskers Livs eller Helbreds Skyld.
§ 20.
1. Undladelse af at komme Personer, (ler ere i Livsfare,
til Hjælp
Da den, der undlader at komme en Person, der er i
Livsfare, til Hjælp, selv om Personen omkommer, kun under
særegne Omstændigheder vilde kunne betragtes som Gerningsmand
til et Manddrab-, maa dette Forhold, for saa vidt det straffes,
nævnes som en selvstændig Forbrydelse, der falder udenfor de
ovfr. under I og III behandlede Klasser. De nordiske
Straffeloves herhen hørende Bestemmelser ere følgende:
1 Se herved nord. Retsencykl. Forvaltningsret, S. 257.
2 Jfr. alm. Del § 6, 1 c, S. 26 — 27.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
