Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 42- Tyveri.
183
i. D. og sv. Sti. indeholde ingen nærmere Bestemmelse af
Begrebet om Tyveri. Disse Love gaa ud fra Begrebet som
givet, d. Sti. §§ 228 og 237, sv. Sti. Kap. 20 § 1, og indeholde
kun spredte Forudsætninger om enkelte Momenter i detI
Modsætning hertil bestemmer n. Sti. Kap. 19 § 1 Tyveriet
nærmere som den Handling at «borttage en Genstand, der helt eller
delvis tilhører en anden, uden Besidderens Samtykke, for ved
dens Tilegnelse at forskaffe sig eller andre en uberettiget
Vinding». Bestemmelsen angaar vel kun direkte det «simple»
Tyveri, men der er ingen Tvivl om dens Gyldighed for alle
Former af Tyveri i vid Forstand, jfr. særlig Kap. 22 § 142. Af
de tre i den angivne Bestemmelse indeholdte Momenter — den
uberettigede Borttagelse af en andens Ting, Tilegnelseshensigt
og Vindingshensigt, — ere de to første utvivlsomt anerkendte
ogsaa i Danmark og Sverige, medens Spørgsmaal kan rejses
med Hensyn til det tredje.
At Borttagelse — i Betydning af at tage en rørlig (flyttelig)
Ting fra en andens Varetægt (Besiddelse) i sin — kræves,
forudsættes i d. Sti. §§ 229, 234 og 235 og i sv. Sti. Kap. 20
§§ 2> 3 °g 5- Særlig ses det af sv. Sti.s Regler i Kap. 20 § 5
om «inbrott» som en Forbrydelse for sig, at «tillgrepp^ maa
have fundet Sted til Forbrydelsens Fuldbyrdelse, medens det
paa den anden Side af Betegnelserne «tillgripa», «tillgrepp» og
«det tillgripna», jfr. ogsaa Kap. 21 § 1, mom. 2, fremgaar, at
sv. Sti. samstemmer med de to andre Love, jfr. for Danmark
d. Sti. § 243, i ikke at kræve Tingens Bortførelse (for at
fuldbyrde Tilvendelsen eller bringe det borttagne i Sikkerhed)3. En
bindende Forudsætning i modsat Retning er ikke indeholdt
i Kap. 20 § 2, skønt det tager sig ud, som om det var en
Undtagelse, at den der bestemte Straf skal anvendes «anda att han
det icke bortfort». Med Hensyn til de mange Spørgsmaal, som
opstaa ved Anvendelsen af dette Begrebsmoment, nemlig med
Hensyn til, om Tingen var i dens Varetægt, hvem den unddrages,
have Lovene i det hele overladt Afgørelsen til Domstolene4.
1 Se for Danmark Goos II S. 315 o ff., for Sverige Carlén S. 334 o. ff.
2 Kjerschow S. 343 o. ff
3 Goos II S. 362 o. ff. Hagerup S. 20—21. Carlén S. 33S.
4 Goos II S. 334 o. ff. Hagerup S. 12 o. ff. Kjerschow S. 350 o. ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
