Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 4.6. Svigagtige Tilvendelser.
225
§ 4B.
Fortsættelse. I. Svigagtige Tilvendelser af fremmed
Ejendom (Underslag, försnillning).
i. Da alle Fravendelsesforbrydelser, der ikke ere henførte
under særlige Forbrydelsesbegreber, gaa ind under den vide
Ramme «strafbar Svig i Formueforhold», bliver det nødvendigt
indenfor Rammen at sondre fra hverandre forskellige Klasser af
Tilfælde, i hvilke den strafbare Svig fremtræder paa væsentlig
forskellig Maade. En Klasse, der meget bestemt udhæver sig som
særlig, er her først de svigagtige Tilegnelser af fremmed Ejendom.
N. Sti. har for disse godkendt et særligt Forbrydelsesbegreb
«Underslag», hvis Forbindelse med Bedrageri kun er den rent ydre, at
det findes omhandlet i samme Kapitel1. I Sverige er den
traditionelle Betegnelse for samme Forbrydelse «försnillning», og dens
Forbindelse med Bedrageri er i sv. Sti. ogsaa ktin den udvortes,
at Budene om den findes i samme Kapitel2. I d. Sti. er en
Del af de herhen hørende Tilfælde helt løste fra Forbindelsen
med Bedrageri og henviste til et Kapitel for sig (Kap. 25: om
ulovlig Omgang med Hittegods og nogle dermed beslægtede
Forbrydelser). Andre Tilfælde have derimod ikke blot Plads i
Bedragerikapitlet, men ere ligefrem henførte under Bedrageri.
Dette Begreb, der ikke er defineret i cl. Sti., omfatter imidlertid
saa forskelligartede Handlinger, at det, ligesom «strafbar Svig i
Formueforhold», opfordrer til en Sondring i Klasser og til en
Sammenførelse af Bedragerier af den her omhandlede Art med
de beslægtede Tilfælde, der omtales i Kap. 25.
I Realiteten bliver Omraadet for de under den
omhandlede Klasse hørende Forbrydelser det samme efter alle tre Love.
Afvigelser ville dog forekomme, dels ifølge særlige Bestemmelser,
dels paa Grund af den forskellige Rækkevidde, andre Straffebud
kunne have. Saaledes vil i Danmark den vide Anvendelse, d.
Sti. har tillagt den efterfølgende Meddelagtighed, som berørt ved
Omtalen af Tyvshæleri, medføre, at visse Tilfælde holdes udenfor,
som efter n. og sv. Sti. maa medtages3. I sv. Sti. har Kap. 20
1 Se Hagerup S. 45 o. ff.
- Antell S. 222.
3 Goos II S. 446 og 449.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
