- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 3. Den nordiske strafferet. Speciel Del ved C. Goos /
226

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

226

$ 4-6- ^v’gagtige Tilvendelser.

§ 3 bestemt, at visse Tilfælde af försnillning skal anses «såsom
stöld eller snatteri; En Udvidelse af stöld udover den
begrebsmæssige Grænse foreligger ogsaa i et af de efter sv. Sti. Kap. 20
4 Nr. 8 strafbare Forhold (Tyveri fra Skib, som driver i So
uden Folk)2. Fremdeles mærkes Kap. 24 § 7, se ovfr. S. 152
og 154. I Norge medføres en særlig Begrænsning af det Omfang,
Naskeri har ifølge Kap. 22 § 14, s. ovfr. S. 149, 190 og 200.
Paa den anden Side udvides Omraadet i sv. Sti. ved Budet i Kap. 22
§ 20 om det saakaldte «bodrågt», der omfatter Tilfælde, hvor det
unddragne var i Besiddelse8. Mere omfattende vilde Omraadet efter
sv. Sti. ogsaa blive, forsaavidt Berigelseshensigt ikke maatte
antages at kunne kræves ved disse Forbrydelser. Ogsaa efter
d. Sti. bliver Omraadet i denne og andre Retninger udvidet paa
Grund af Bestemmelserne i §§ 256 og 257. For d. Sti.s
vedkommende mærkes endelig, at ikke alle de paagældende
Bestemmelser ere udelukkede fra Anvendelse ved Tilegnelser af fast
Ejendom, saaledes som Tilfældet er ved Underslag i Norge’1.

2. N. Sti. har, som bemærket, samlet alle herhen hørende
Tilegnelser under ét Begreb, Underslag, og under én
Straffebestemmelse, Kap. 21 § 9. Begrebet bestemmer Loven som: Tilegnelse
af en Genstand, der helt eller delvis tilhører en anden, i den I
lensigt at forskaffe sig eller andre en uberettiget Vinding, forsaavidt
Forholdet ikke falder ind under nogen strengere Bestemmelse.
Ved at drage Grænsen negativt er det her opnaaet, at der ikke
fremkommer noget Tilfælde, hvor Bestemmelse mangler om,
hvorunder Tilegnelsen skal henføres’". Særlig omfatter Budet
ogsaa Tilegnelse af hittet (besiddelsesløst) Gods. Til denne
Gruppe er der, foruden med Hensyn til Paatalen, jfr. ndfr., kun
taget et særligt Hensyn ved Budet om, at Straf kan bortfalde,
naar Genstanden er Hittegods af ubetydelig Værdi, Kap. 21 ^9,

1 Jfr. ovfr. S. 184 og Antell S. 265.

- Antell S. 263 antager, at i alle de i det nævnte Bud angivne Tilfælde
kommer Bestemmelsen til Anvendelse, om end Skibet ikke er i nogens Besiddelse,
se derimod Hagerup S. 39 om den tilsvarende Bestemmelse i n. Sti. Kap. 19
§ 3 Ltr. d, der ogsaa har udeladt Tilfældet om det paa Søen uden Folk
drivende Skib.

:i Antell S. 235 o. ff.

4 < ioos li S. 449 og 454, Hagerup S. 46.

Hagerup S. 48 o. ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/3-2/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free