Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S? 48. Egentligt Bedrageri.
245
den svigagtige Handlings Foretagelse nok til Fuldbyrdelsen
Med Hensyn derimod til alle de under Bedrageribegrebet og
Bedrageristraffen (§ 251) henførte Tilfælde er det givet, at
Dispositionen maa indeholde eller medføre et virkeligt Formuetab,
medens Spørgsmaalet, om det til Forbrydelsens Fuldbyrdelse
kræves, at Dispositionen har fundet Sted eller, at Tabet er
indtraadt, ikke er afgjort paa ensartet Maade. Fremdeles tør det,
skønt det ikke udtrykkelig er sagt, antages, at her
Berigelses-hensigt kræves.
De Tilfælde af Svig, der af Loven henføres under Bedrageri
af her omtalte Art, ere dels saadanne, hvor vedkommende
vildfarende (o: ved en error facti) antager sig pligtig til Dispositionen,
dels vildfarende frie Dispositioner. Som Tilfælde af første Klasse
nævner Loven a) svigagtig at modtage, hvad en anden paa Grund
af urigtigt Kendskab til Omstændighederne tror sig pligtig til at
betale eller afgive til ham, § 251, 2°, b) svigagtig at nægte den
Tilbagegiveise eller Betaling, der har fundet Sted, § 252, 2" —
hvilket Tilfælde dog regelmæssig vil høre ind under dem, der
omtales ndfr. under Nr. 2; c) at fremføre opdigtede Fordringer
i et Dødsbo eller ved anden Lejlighed, hvor de paa Grund af
vedkommendes Mangel paa Kundskab om Omstændighederne
kunne ventes at sættes igennem, § 252, 4 hvorhos endnu kan
nævnes d) Bedrageri i Spil, § 255, idet Loven har sat sig ud
over det Hensyn, at Fordring paa Spilletab ikke er retskraftig,
samt delvis e) den ifølge § 259 strafbare «svigagtige Omgang»
ved Benyttelse af So- og Brand- eller anden Forsikring, hvilket
Tilfælde hører herhen, forsaavidt Vildfarelsen angaar
Assurandørens Udbetalingspligt. I alle disse Tilfælde stiller Loven ingen
særegne Krav til Svigens Art. Dette er derimod i Regelen
Tilfældet ved den anden Klasse, under hvilken Loven nævner
a) at fravende nogen Penge eller Gods ved at udgive sig for en
anden Person, end han er, eller ved at foregive at være berettiget
til at handle paa en andens Vegne, § 252, 1 b) ved falske
Foregivender at forlede nogen til at købe eller paa anden lignende
Maade at modtage en Genstand for noget væsentlig andet og
værdifuldere, § 252, 3 c) at tage Varer paa Kredit uden
Hensigt til at betale § 251, 40, hvortil endnu kommer d) at fravende
1 (ü)Ob IL S. 575 o. IT.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
