Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
S 4<S. Egentligt Bedrageri.
nogen Penge eller Gods ved Signen, Maalen, Manen, Spaaen eller
ved Hjælp af andre overtroiske Kunster § 255, 2°, samt delvis
e) § 259, forsaavidt den rammer Svig ved Indgaaelse af
Forsikringskontrakten. For de Bedragerier, der falde ind under de
nævnte Regler i §§ 251, 252 og 255 eller deres Analogi, er
Straffen den i § 251, jfr. § 256, fastsatte. Paatalen er som ved
andre Bedragerier efter d. Sti. ubetinget-offentlig1. For de
svigagtige Handlinger, der straffes efter § 257, gælde om Straf
og Paatale de samme Regler, som ved andre Anvendelser af
dette Bud, jfr. ovfr. S. 232* Forsikringsbedrageri straffes med
Strafarbejde indtil 6 Aar eller med Fængsel paa Vand og Brød,
mindst 2X5 Dage. I Forbindelse med ovenstaaende mærkes
Fdg. 24 April 1839 om Straffrihed for ikke-fuldmyndige, der
urigtig tidgive sig for myndige eller foregive at have
vedkommendes Samtykke, medmindre Foregivendet har været støttet ved
Misbrug af Dokumenter2. Endnu erindres, at § 256 har en
lignende suplerende Rolle i Forhold til disse Bedragerier, som
til andre, jfr. de to foregaaende Paragrafer.
2. Naar Svig benyttes til at fremkalde Vildfarelse hos en
offentlig Myndighed, der derved bestemmes til en den i Embeds
Medfør tilkommende Disposition over en Persons Formue, gaar
Tilfældet ligefrem ind under de under Nr. 1 fremstillede Regler
i d. og n. Sti. Ogsaa Formuleringen af sv. Sti. Kap. 22 § 1
synes at tillade Henførelsen af dette Tilfælde under Budet. Men
dette antages dog næppe i svensk Praksis.
Uden at tro paa et Anbringendes Sandhed kan imidlertid
en offentlig Myndighed, paa Grund af Bevisregler, komme i den
Nødvendighed at træffe en saadan Disposition, som om
Anbringendet var sandt. Svigen virker da ikke ved at fremkalde
eller styrke en (subjektiv) Vildfarelse, men ved den retlige
Nødvendighed, hvori Myndigheden er eller tilsigtes sat.
I dansk Ret behandles en saadan Svig efter de samme
eller analoge Regler, som hvor Dispositionen skyldes en
Vildfarelse. Der skelnes altsaa mellem Tilfælde, der behandles
og betegnes som Bedrageri, og andre, hvor der kun bliver
Anvendelse for Regelen i i? 257. De i Sti. nævnte Bedrageri-
1 Se om disse Bedragerier Goos II S 471 o. ff.
Goos 11 S. 488. Scheel Personret S. 150 o. ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
