Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 4- De extraordinær Retter.
13
ved de almindelige Thing, fortsættes ved Maanedsthingene og
omvendt.1 Foruden de her nævnte fuldstændige Thing, hvor
saavel den egentlige Retspleje som Thinglæsninger foregaaer,
skal der efter L. om Pant og Thinglæsning 12 Okt. 1857 § 9,
L. 26 Maj 1866 baade paa Landet og i Byerne efter Amtmandens
Anordning til Thinglæsning af Dokumenter holdes Extrathing,
hvilke i Landdistrikterne holdes paa Sorenskriverens Bopæl under
Et for hele Jurisdiktionen. Endelig mærkes en anden L. 12 Okt.
1857 om faste Extraretter for Justitssager i Landdistrikterne,
jvfr. L. 17 Marts 1866 § 45.
I de i Loven bestemte Tilfælde og ellers ifølge Praxis, naar
saavel Parterne som Dommeren deri ere enige, kan der holdes
Extraretter, hvorved forstaaes, at Retten holdes paa en anden
Tid, ofte ogsaa paa et andet Sted end sædvanlig.
Foged-, Auktions- og deslige Forretninger ere indenfor
Jurisdiktionen ikke bundne til bestemt Tid og Sted.
Retterne maae i Reglen ikke afholdes paa Helligdage, N. L.
2-4-5, norsk Fr. 26 Okt. 1770, dansk L. 7 April 1876 § 6 eller
i Retsferierne, D. og N. L. 1-3-4.2
§ 4r. De extraordinær Retter.3
Af Regjeringen kan der anordnes extraordinære Retter, der
benævnes Kommissioner, og dette kan ske ikke blot i visse civile
Sager ifølge Parternes Andragende men ogsaa i kriminelle Sager
uden Hensyn til Tiltaltes Ønske.
Kommissioner i kriminelle Sager ere i praktisk flenseende
de vigtigste. De kunne nedsættes baade til at undersøge og
paakj ende Sager og alene til at foretage Undersøgelser. De
bruges især i vidtløftige og vanskelige kriminelle Sager, som
antages at overstige den ordinære Dommers Tid og Kræfter. Det
er et Vidnesbyrd om den senere dansk-norske Enevoldsregjerings
Maadehold, at der i den almindelige Mening ikke har ud-
1 Jfr. f. Ex. Bilag til Norsk Retstidende 1879 Nr. 2 og 5.
2 Om den Betydning, der i Norge tillægges sidstnævnte Bestemmelse se
Schweigaard I § 29 p. 91.
3 Nellemann I § 21 p. 147 fif. Schweigaard I § 33 p. 103 ff. Lasson I p. 96.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
