Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
§ 5- Om Dommere.
dannet sig nogen Frygt for at lade Regjeringen beholde en
saadan Myndighed, hvorfor der ved de frie Forfatningers Indførelse
ikke er gjort noget Skridt for at indskrænke den.
I civile Sager, hvor der ikke kan være Tale om at
beskikke Kommissioner uden Parternes Ønske, benyttes disse meget
sjældent. Dog ere Bestemmelserne i D. L. 1-5-23 og N. L. 1-5-27,
dansk-norske PI. 14 Juni 1771, 20 Okt. 1740 ikke ophævede,
og der er derfor ikke noget til Hinder for, at der i Henhold
til disse Lovbestemmelser kan beskikkes Kommissarier i civile
Sager, «der ikke til Thinge bekvemmeligen kunne ordeles». I
Norge haves saaledes Exempler paa, at Kommissioner ere
benyttede i visse Aastedssager, navnlig i Skovalmindingsforhold,
ligesom her kunne mærkes de særegne Regler i norsk L. om
Udskiftning 12 Okt. 1857 § 21 og 24. Til Skifters Behandling
benyttedes tidligere Kommissarier meget i begge Landene. Men
ved den nyere Lovgivning er der sket store Indskrænkninger
heri. I Danmark ere dømmende Skiftekommissioner afskaffede
saavel for Dødsboers Vedkommende, L. 30 Nov. 1874 § 83
som for Konkursboers Vedkommende, L. 25 Marts 1872 § 147
(dog med en enkelt snevert begrændset Undtagelse). I Norge
er den nævnte Institution hævet for Opbuds- og Fallitboers
Vedkommende, L. 6 Juni 1863 § 135.
Appel af Kommissionssager sker i begge Lande til
Højesteret, undtagelsesvis, naar Sagen ikke har den hertil fornødne summa
appellabilis, til de almindelige Overretter, D. L. 1-6-14, dansk
Fr. 25 Januar 1805 § 19, N. L. 1-6-6, norsk Fr. 11 August
1797 § 18.
§ 5. Om Dommere.1
De faste Dommere, saavel Enedommere som Medlemmer
af kollegiale Retter, udnævnes altid af Kongen, i Danmark efter
Indstilling af Justitsministeriet, i Norge efter Indstilling af Statsraadet.
De kunne ikke afsættes uden ved Dom, en Regel, der dog for
Tiden i Danmark ikke gjælder for Underdommerne udenfor
Kjøbenhavn, dansk Grl. 1866 § 73 sammenholdt med tredie midler-
1 Nellemann I § 23 p. 161, Ilansen I p. 69, Schweigaard I § 30 p. 93,
Lasson I p. 63, Nellemann III p. 12, 249, Schlegel p. 18, Schweigaard II § 189
p. 319, § 215 p. 452, Schweigaard, Om Konkurs m. v. p. 143.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
