Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15 § 5- Om Dommere.
tidige Bestemmelse, norsk Grl. § 22. For at kunne udnævnes til
fast Dommer udfordres, foruden at Paagjældende opfylde de
almindelige Betingelser for at blive Embedsmænd, endvidere at de
ere femogtyve Aar gamle, dansk PI. 27 December 1809, norsk
Grl. § 91 og 92, der dog udkræver tredive Aars Alderen for
Højesteretsassessorer, at de ere uberygtede og vederhæftige,
hvorved dog kun forstaaes, at deres Uvederhæftighed ikke er
positivt godtgjort, D. og N. L. I-5-1, samt at de have taget
fuldstændig (latinsk) juridisk Examen, ved visse Embeder med
bedste Karakter, dansk Fr. 26 Januar 1821 § 15 og 16, norsk
Fundats 28 Juli 1824 § 39. Nogen særegen Fordring med
Hensyn til Troesbekjendelse stilles ikke i Danmark • i Norge
fordres, at Dommeren bekjender sig til Statens offentlige Religion,
Grl. § 92 og Grundlovsbestemmelse 15 Juni 1878. At Dommere
i samme kollegiale Ret ikke maa være forbundne ved nært
Slægtskab eller Svogerskab, er bestemt med Hensyn til Sø- og
Handelsretten i Kjøbenhavn, L. 19 Februar 1861 § 4 og 8.
Konstituerede Dommere, som styre Embedet paa eget
Ansvar, og «Sættedommere», som fungere i enkelte Sager,
hvor den ordinære Dommer er inhabil, beskikkes for
Underretternes Vedkommende af Overøvrighederne, for de højere Retters
i det Mindste i Danmark i Reglen af Regjeringen.
Hvad angaaer Dommerens — saavel den faste som den
konstituerede og Sættedommerens — Habilitet til at behandle og
paakjende den enkelte Sag, fordres for det Første, at
Dommeren ikke cr Part eller paa anden Maade virkelig interesseret i
Sagens Udfald, saaledes at han deraf kan have materiel Skade
eller Fordel eller endog blot en afgjørende moralsk Interesse
deri, D. og N. L. 1-5-6, norsk Fr. 19 August 1735 § 2, dansk
Højesteretsinstr. 1771 § 14, norsk Højesteretsi. 1818 § 24;
endvidere at han ikke er nogen af Parterne saa nær beslægtet som
Sødskendebarn eller i lige Grad besvogret, dansk Højesteretsinstr.
§ 14, norsk L. 15 Juli 1839 § 20> norsk Forligsl. 20 Juli 1824 §13.’
Endelig fordres, at Dommeren ikke staaer enten i aabenbart
Fjend-skabsforhold eller i et saadant mere objektivt Velvilliesforhold til
1 Hvorvidt et lignende Forhold mellem Dommeren og en af Parternes
Sagførere ogsaa er en Inhabilitetsgrund, er omtvistet, jfr. norsk L. 15 Juli 1839 § 20
og Nellemann I § 26 p. 187, men synes at være antaget i Danmark i alt Fald
ved Underretterne, derimod ikke i Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
