Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 9- Om Sagførere.
21
protokoller, Skifte-, Foged-, Politiprotokoller) m. v., som føres i
Retten og underskrives af Rettens Personale, D. og N. L. 1-8-2 ff.
samt flere specielle Bestemmelser. Alt, hvad der ved Sagens
Paadømmelse eller under dens Appel skal kunne tillægges nogen
Betydning, maa være optaget i Retsprotokollen eller de øvrige
til Sagen hørende Dokumenter. Hvad der mundtlig yttres uden
at protokolleres, er uden juridisk Virkning. Det er dette den
skriftlige Procedures Hovedprincip, hvilket man pleier at udtrykke
ved Sætningen: qvod non est in actis, non est in mundo, og dette
Skriftlighedsprincip er nu gjennemført i den dansk-norske Proces.1
Foruden de nævnte Protokoller haves for Skjøde- og Pantevæsenets
Skyld særegne Skjøde og Panteprotokoller med tilhørende Registre.
Som almindelig Regel med Hensyn til det Udviklede om
Retternes Organisation maa endnu mærkes, at Mangler i saa
Henseende vel i Reglen vil bevirke, at Retshandlingen kan
annulleres af højere Ret, men Behandlingen bliver ikke en ligefrem
Nullitet, saa at den kan tilsidesættes af en sideordnet Domstol.
§ 9. Om Sagførere.2
Saavel i Danmark som i Norge haves offentlig beskikkede
Sagførere, som have en vis Eneret til at udføre Sager for Andre.
Der gives forsaavidt forskjellige Klasser af disse, som Nogle kun
kunne procedere ved Underretterne (i Danmark med Undtagelse
af Retterne i Kjøbenhavn), Andre tillige ved Overretterne (og i
Danmark ved Retterne i Kjøbenhavn) og endelig Andre tillige
ved Højesteret. Beskikkelse til at være Sagfører meddeles nu i
Danmark af Justitsministeriet, i Norge af Justitsdepartementet
til Enhver, der er i Besiddelse af de lovbestemte Kvalifikationer,
dansk L. 26 Mai 1868, norsk L. 12 August 1848 og 28
September 1857. for overhovedet at blive Sagfører fordres efter
disse Love Fuldmyndighed og retskaffen Vandel, i Danmark
tillige Indfødsret og Raadighed over sit Bo. For at blive
Under-retssagfører fordres derhos i Norge kun en vis juridisk Examen,
1 Om visse Undtagelser og Lempninger, se nedenfor §§ 44, 47, 88, 91, 99.
2 Nellemann I § 55—60, p. 391, Schweigaard I, § 40—44 p. 123. Der
findes i Danmark nu mellem fem og sex hundrede Sagførere, i Norge er Antallet
noget over fire hundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
