- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 4. Processen. Den danske og norske Proces /
22

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

22

§ g- Om Sagførere.

i Danmark tillige 3 Aars Virksomhed som Fuldmægtig hos en
Sagfører, Dommer eller Amtmand. For at blive
Overretssagfører fordres i Norge: Virksomhed som Underretssagfører i et
Aar eller juridisk Examen med bedste Karakter, i Danmark
fuldstændig juridisk Examen med i det Mindste næstbedste Karakter
og Virksomhed i 3 Aar som Underretssagfører eller Fuldmægtig
hos en Overrets- eller Højesteretssagfører. Virksomhed som Dommer
eller Universitetslærer giver derhos i Danmark Adgang til uden
videre at beskikkes til Under- eller Overretssagfører. For at
blive Højesteretssagfører (i Norge Høiesteretsadvokat), fordres
fuldstændig juridisk Examen med bedste Karakter, Virksomhed i
3 Aar som Sagfører (i Danmark som Overretssagfører) Dommer
eller Universitetslærer (i Norge tillige som Auditør,
Højesterets-sekretær eller Fuldmægtig hos en Dommer eller en
Højesteretssagfører) samt en praktisk Prøve for Højesteret. Stillingen som
Sagfører er uforenelig med visse juridiske Embeder (Dommer,
Politimester, Foged og desl.) dansk L. 1868 §7, norsk L. 1848
§ 7, i Danmark tillige med privat Ansættelse hos en Amtmand
eller en Retsbetjent; iøvrigt afgjor Regjeringen, hvorvidt nogen
Embeds- eller Bestillingsmand tillige kan være Sagfører.1

Naar undtages i Danmark Kammeradvokaten, i Norge
Regjeringsadvokaten, som have at udføre visse Statskassen
vedkommende Sager, findes der ellers ikke Embedssagførere i
noget af Landene. I Danmark er der forbeholdt de før Sagførerl.
af 1868 af Kongen udnævnte Prokuratorer og
Høiesteretsadvo-kater2 Udførelsen af kriminelle Sager og beneficerede civile
Sager, men efterhaanden som disse Sagføreres Antal bliver
utilstrækkeligt hertil, træffes der Overenskomst med nogle af
de af Justitsministeriet beskikkede Sagførere om at udføre dem,
L. 1868 § 12. I Norge gjælde lignende Regler; kun kan det
Offentlige ved Underretterne og Stiftsoverretterne ogsaa antage
Andre end Sagførere til at udføre offentlige og beneficerede Sager,
L. 28 September 1857 § 5> Resol. 21 November 1855, L. om
Straffesager 17 Marts 1866 § 5.3

1 Nellemann I § 56, p. 399, Schweigaard I §43, p. 135, jvfr. Lasson I p. 140.

2 Nellemann I § 55, p. 393 jvfr. iste Udgave 1868 p. 379.

3 Nellemann I § 59, p. 429, Schweigaard I § 44, p. 137.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/4-1/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free