Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
§ i o. Om de forskjellige Procesmaader.
føreres Møde i Politiretter hævet ved L. 14 Juni 1850, men det
antages dog ikke, at den ældre Ret til at benytte frit valgt
Fuldmægtig herved er bortfalden. Sagførere ere og udelukkede
fra at møde i Krigsret, Ordon. 14 Nov. 1740 § 8.
Med Hensyn til Spørgsmaalet om Omfanget af Sagførernes
Eneret til at udføre Sager for Andre har der i Danmark og i
Norge uddannet sig en forskjellig Opfattelse af de samme Lovbud,
idet Eneretten i Danmark antages at være begrændset til Møde
i Retten, hvorimod den i Norge tillige antages at udstrække sig
til Forfattelsen af Processkrifter, for hvilket Uberettigede endog
ansees med Straf.
Med Hensyn til Sagførernes offentlige Pligter1
bemærkes , at til Eneretten svarer ingen Pligt til at overtage
tilbudne Sager. Derimod haves der Bestemmelser om deres
Pligter i D. og N. L. 1-9 (de maa ikke ophidse Folk til
Trætter, lade sig bruge i uretfærdige Sager eller begaae
Uret-visheder i Rettergangen, forlange ubilligt Salær m. v.), et særegent
Forbud mod at de tilforhandle sig Sagens Gjenstand i det Hele
eller for en Del, Fr. 4 Marts 1690 § 3, som dog ikke ansees
gjældende i Norge,2 samt særegne Bud om Overtrædelser af
Procesforskrifter (saasom Forhaling af Sager og desl.). Iøvrigt
blive Sagførerne i Norge med Hensyn til Ansvar efter
Straffeloven at ansee som Bestillingsmænd, L. 12 August 1848 § 16.
Det Samme maa gjælde i Danmark ikke blot om de efter de
ældre Regler udnævnte Prokuratorer og Advokater, men ogsaa
om de ifølge L. 1868 beskikkede Sagførere.3 Naar Sagførere
have gjort sig skyldige i mindre processuelle Forseelser kan Straf
af Bøder herfor ikjendes ved Dommen i Hovedsagen; i Anledning
af større Forseelser maa selvstændig Justitssag anlægges.
II. Om de forskjellige Procesmaader.
§ 10.
Med Hensyn til Domssager er der nu en væsentlig Forskjel
i Procesmaaden, eftersom en Sag behandles i Civilprocessens
eller Kriminalprocessens Former.4 Principet i den første
1 Nellemann I § 59 p. 426, Schweigaard I § 44 p. 137.
2 Norsk Udk. til L. om Rettergangsmaade i civile Sager 1868, Mot. p. 119.
3 Nellemann I § 59 p. 426.
4 Nellemann I § 2 p. 5, Schweigaard I § 3 p. 7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
