Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25 § i o. Om de forskjellige Procesmaader.
Behandlingsmaade er nemlig Parternes frie Raadighed over
Sagens Anlæg, Oplysning, Omfang m. v., i den anden For
dringen om, at den virkelige Sandhed skal komme for Dagen.
Modsætningen mellem Civil- og Kriminalproces fremtraadte ikke
skarpt i Chr. V. L.; i det Væsentlige fandt de samme Regler
Anvendelse i begge Tilfælde. Paa den ene Side var den civile
Proces ikke ordnet efter den rene Forhandlingsmaxime. Loven
forudsatte i Forbindelse med en tildels mundtlig Procedure en
temmelig vidtgaaende Virksomhed fra Rettens Side med Hensyn
til Sagens Oplysning og dens Fremme. Paa den anden Side var
i den kriminelle Proces Paatalen i Reglen overladt til den
fornærmede Private, og selv hvor Sagen forfulgtes af det Offentlige,
skete det dog i de samme Former. Først fra Midten eller
Slutningen af det forrige Aarhundrede har den civile og
kriminelle Proces bestemt udsondret sig fra hinanden.1
Civilprocessen har mere og mere uddannet sig til at blive en
konsekvent Gjennemførelse af Forhandlingsmaximen, medens i
Kriminal-processen en blandet Maxime, der i Danmark stærkt nærmer sig
den rene Inkvisitionsmaxime, er bleven gjennemført. I
Kriminal-processens Former behandles Straffesager, dog kun forsaavidt
de anlægges efter Justits- eller Politivæsenets Foranstaltning; alle
andre Sager, selv om de gaae ud paa Straf, behandles i
Civilprocessens Former. Indenfor Civilprocessens Omraade maa der
skjelnes mellem den ordinære Procesmaade, der benyttes i
alle Sager, der ikke særligt ere undtagne, og de extraordinære
Procesmaader, som ere indførte i visse Arter af Sager. En
lignende Adskillelse kan gjøres i Kriminalprocessen. Idet iøvrigt
om Procesmaaderne henvises til det Følgende, skal her endnu
bemærkes, at en Reform i saa Henseende for Danmarks
Vedkommende er stillet i Udsigt ved Grl. 1849 § 79 jfr- Grl. 1866
§ 74, hvorefter Offentlighed og Mundtlighed saasnart og saavidt
som muligt skal gjennemføres ved hele Retspleien, hvorhos i
Misgjerningssager og i Sager, der rejse sig af politiske
Lovovertrædelser, Nævninger skulle indføres. "
’ Larsen III, 2 p. 4, Schweigaard II § 156 p. 153.
1 Om Reformarbejder i Danmark og Norge vedrørende Processen henvises til
Aagesens Fortegnelse over Retssamlinger, Retslitteratur m. v., Kjøbenhavn 1876
P- 75 °g 90-92; senere ere udkomne motiverede Udkast fra den i Danmark ved Reskr.
28 Februar 1868 nedsatte Proceskommission, nemlig til Lov om Strafferetspleien,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
