- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 4. Processen. Den danske og norske Proces /
29

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 12. Om Parterne.

29

kan den Paagj ældende efter disse ikke raade over Søgsmaalets
Gjenstand, maa Værgen optræde for ham eller Kurator med ham.1
I Reglen maae Søgsmaal versere mellem bestemte Personer,
men der gives dog Tilfælde, hvor Søgsmaal kunne anlægges mod
ubestemte eller ubekjendte Personer t. Ex. Lavhævds-,
Mortifika-tionssager m. v., dansk Fr. 7 Februar 1823 m. fl., norsk L. 6
Marts 1869; i Almindelighed fordres dog i slige Tilfælde en
foregaaende Bevilling fra Administrationen.2

I civile Sager ere Parterne i Reglen ikke pligtige selv at
møde, men kunne lade møde for sig ved en Fuldmægtig;3 naar
denne, hvad ordentligvis er Tilfældet, er en Sagfører, affordrer
Retten ham ikke ex officio Fuldmagt, men hans Angivende at
være engageret til Sagens Udførelse staaer til Troende, saalænge
det ikke af Modparten benægtes, ja i Norge maa endog Modparten
bevise, at Engagement mangler; er Fuldmægtigen ikke Sagfører,
maa Retten vistnok forlange Fuldmagt forevist. Forholdet mellem
Repræsentanten og Parten maa bedømmes efter de civilretlige Regler
om Fuldmagtsforhold, saaledes at Repræsentanten ansees berettiget
til at foretage ethvert processuelt Skridt i selve Sagen, som Parten
selv kunde foretage, t. Ex. endogsaa hæve den, samtykke i dens
Reassumtion, og det saaledes at Parten bindes ved de af
Repræsentanten i saa Henseende foretagne eller undladte Handlinger, som
om han selv havde foretaget dem, D. og N. L. 1-9-13, alt
forsaavidt Begrændsninger i Fuldmagten ikke paa behørig Maade
ere bragte til Modpartens Kundskab. Er Repræsentanten en
Sagfører, gjælde særegne Indskrænkninger i hans Adgang til at
forlange Udsættelse uden Angivelse af Grund, jvfr. senere. Til
at exekvere Dommen, instituere Appel eller foretage lignende
udenfor den egentlige Procedure af Sagen liggende Handlinger
ansees den, der kun i Almindelighed er befuldmægtiget til at give
Møde i Sagen, ikke for berettiget; i Norge antages det dog, at
en Sagfører er berettiget til at forlige en Sag, hvilket ikke
gjælder i Danmark. Sagførere antages at have Ret til at procedere

1 Nellemann I § 50 p. 363, Scheel Personret 2den Udgave p. 209,
Schweigaard I § 54 p. 177. Lasson I p. 121.

2 Nellemann I § 38 p. 276, Schweigaard I § 62 p. 212, Nellemann II
§ IS P- 55-

3 Nellemann I § 52 p. 380 og § 60 p. 434, Schweigaard I § 41 p. 127,
Lasson I p. 159.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/4-1/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free