- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 4. Processen. Den danske og norske Proces /
30

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

30

§ 13. Om Værnething.

de dem overdragne Sager ved deres Fuldmægtige, dog paa
Sagførerens eget Ansvar. Størrelsen af Retsfuldmægtigens Salær
beroer ordentligvis paa Overenskomst, og der haves end ikke for
de beskikkede Sagførere nogen Taxt. I offentlige og beneficerede
Sager fastsætter Retten selv Salæret for Repræsentanten; naar
hans Sagførelse har været forsvarlig, tillægges ham i Reglen
Salær; dog erholde de i civile Sager for Overretterne eller
Højesteret befalede Sagførere i Danmark kun Salær,
forsaavidt de vinde Sagen, jvfr. om disse Forhold dansk Justitsmin.
Skr. 30 Juli 1858; i Norge erholder Defensor ved Højesteret i
kriminelle Sager aldrig Salær; derhos mærkes, at i Norge kan
offentlige Straffesagers Udførelse ske mod fast Løn, Resol. 21
Nov. 1855, L. 17 Marts 1866 § 5. Tvistigheder mellem privat
engagerede Sagførere og deres Mandanter om Salær maa afgjøres
under et almindeligt Søgsmaal i første Instants ligesom enhver
anden Gjældsag; der haves ikke, som i flere andre Lande, nogen
hurtigere og simplere Vej.

Repræsentation kan iøvrigt ogsaa finde Sted saaledes, at
Sagen anlægges af eller mod Repræsentanten i eget Navn (som
«Mandatarius»). I saa Tilfælde er Repræsentanten den egentlige
dominus litis.

IV. Om Værnething.
§ 13.

Naar det er givet, ved hvilken Klasse af Retter (almindelige
eller specielle) en Sag skal behandles (Rettens almindelige
Kompetence), opstaaer Spørgsmaalet om, ved hvilken enkelt af de til
samme Klasse henhørende Retter, Sagen skal behandles (Sagens
Værnething, Rettens specielle Kompetence).

A. I civile Sager.1

Hovedreglen er her, at Søgsmaalet skal anlægges ved
Sagsøgtes Hjemthing, forum domicilii, D. og N. L. 1-2-4, (hvor
han boer og holder Dug og Disk eller i Mangel af Bopæl, hvor
han opholder sig). Om en Modifikation heri for Sø- og
Handelsretten i Kjøbenhavn, se L. 19 Febr. 1861 § 20. Sager mod

1 Nellemann I § 61-64 P- 447, Schweigaard I § 45-47 p. 139, Lasson I p. 215.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/4-1/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free