- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 4. Processen. Den danske og norske Proces /
57

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 25. Om Betingelserne for Vidnebeviset.

57

given til Private og uden særlig Hensigt til at bebyrde sig; at en
udenretslig Indrømmelse kan have Betydning som retstiftende
Villieserklæring, følger af sig selv.

C. Om Yidner.

§ 25. Om Betingelserne for Yidnebeviset.

Det er en almindelig Borgerpligt at møde som Vidne
indenfor den Jurisdiktions Grændser, hvor man boer, uden at man er
berettiget til at forlange Erstatning for Ulejlighed,
Rejseomkostninger og desl.

For at være fuldgyldigt Vidne fordres dels visse positive
Egenskaber, dels at der ikke er særegen Grund til at tvivle paa
Vidnets Evne til at kunne og ville sige Sandhed (dets Dexteritet
og Sinceritet). Flerved bemærkes imidlertid, at Retsbrugen saavel
i Danmark som i Norge, som ovenfor berørt, ved Siden af aldeles
utroværdige og fuldt troværdige Vidner ogsaa kjender tildels lovfaste
Vidner, som der tillægges nogen, men ikke fuld Troværdighed.1
For at kunne admitteres som Vidne maa Vedkommende
kunne gjøre Rede for, hvo det er, og hvor det opholder sig,
D. og N. L. r -13-5, være over 15 Aar paa den Tid, det aflægger
Vidnesbyrdet, D. L. 1-13-18, N. L. 1-13-19 (konfirmeret
behøver Vidnet ikke at være) og høre til et Religionssamfund, hvis
Medlemmer kunne aflægge Ed efter de i Lovgivningen foreskrevne
Former,2 se nedenfor § 26.

Forsaavidt angaaer Vidnets Dexteritet, maa det have
kunnet gjøre den omspurgte Erfaring, have bevaret den og nu
kunne gjøre Rede for den. Her kan Begrebet «tildels lovfaste
Vidner» finde stor Anvendelse.

Fremdeles gives visse Inhabilitetsgrunde, der nærmest
vedrøre Vidnets Sinceritet. I saa Henseende mærkes:

i. D. L. 1-13-19, N. L. 1-13-20,3 om hvilke enslydende

’ Nellemann II § 83, p. 366, Bang og Larsen § 63 I, p. 355, Ørsted om
Vidnebeviset, Eunomia IV, p. 165 — 766, Schweigaard I § 90, p. 353, Lasson II, p. 86.

2 Nellemann II § 84, p. 371, Bang og Larsen § 64—66 I, p. 359,
Schweigaard I § 91, p. 356, Lasson II, p. 88.

3 Nellemann II § 86, p. 377, Bang og Larsen § 73 I, p. 390, Eun. IV, p. 218,
Schweigaard I § 92, p. 359, Lasson II, p. 92.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/4-1/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free