Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
§ 24. Egen Tilstaaelse. 56
Forpligtelse til at udtale sig saa tydeligt, bestemt og fuldstændigt
som han kan, om de faktiske Spørgsmaal i Sagen. Undlader
han dette, ansees Modpartens Anbringender for rigtige, ikke fordi
de ere beviste, men som en processuel Pønalvirkning for den
forsømmelige Part, og heraf følger, at det ikke vil kunne nytte
ham senere at præstere Bevis for, at Modpartens Anbringender
ere urigtige. Erklærer Parten sig over Modpartens Anbringender
og erkjender, at de ere rigtige, lægges disse til Grund for Sagens
Afgjørelse, ikke fordi de ansees beviste, men fordi Parten ifølge
sin Raadighed over Sagen kan afgive bindende Villieserklæringer
om denne i det Hele eller for en Del, og det vil derfor
ordentligvis heller ikke i dette Tilfælde kunne nytte ham at føre Bevis
for Urigtigheden af Modpartens Anbringender; dog kan det,
navnlig naar Parten mangler personlig Kundskab om paagjældende
Faktum, være, at hans Erklæring kun virker som betinget
Samtykke, saaledes at Virkningen bortfalder, naar han beviser, at
Faktum forholder sig anderledes.
Som Følge af det Anførte bliver der i Civilprocessen kun
sjeldnere Spørgsmaal om egen Tilstaaelse som Bevismiddel,
eftersom man i Reglen kan blive staaende ved at fastholde Partens
Udtalelse som en bindende Proceserklæring, men der gives dog
Tilfælde, hvor dette sidste Synspunkt ikke er anvendeligt, og
hvor altsaa Spørgsmaalet om Tilstaaelsens Betydning som Bevis
kommer frem i dets Renhed, navnlig naar Parten er umyndig og
derfor ikke istand til at binde sig ved Proceserklæringer blot som
saadanne, eller naar der spørges om Tilstaaelsens Beviskraft i
andre Sager.1 Pier blive da Lovbogens Regler i 1-15 at anvende.
Efter disse er den Tilstaaelse, som aflægges unødt og utvungen for
en Ret angaaende Fakta, som ere Parten personlig bekjendte, fuldt
bevisende mod ham, og Tilbagekaldelse af saadan In den r ets
tilstaaelse er uden Virkning. Om Beviskraften af
Udenretstil-staaelser lader der sig ikke opstille nogen almindelig Regel.
Retten er i Bedømmelsen heraf henvist til et frit Skjøn. I visse
Tilfælde maa der naturligvis tillægges Udenretstilstaaelsen en betydelig
Vægt, f. Ex. naar den er aflagt for en offentlig Autoritet med
fuld Bevidsthed om dette Skridts Vigtighed; i andre Tilfælde kan
der ikke lægges synderlig Vægt paa den, f. Ex. naar den er af-
1 Om hvad der skal forstaaes ved andre Sager se Nellemann II § 34, p. 133.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
