Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 25. Om Betingelserne for Vidnebeviset.
59
3. D. L. 1-13-16, N. L. I-I3-I71, hvorefter Ægtefæller,
Slægtninge i op- og nedstigende Linie, Sødskende og ligesaanær
Besvogrede ere utroværdige, naar de vidne til Gunst for hinanden,
og det egentlige Tyende er utroværdigt, naar det vidner til Gunst
for Husbonden. Inhabilitetsgrunden gjælder dog ikke, naar
«ingen anden Vidne kan haves» d: i de Tilfælde, hvor Parten
ikke iforvejen kunde have sikret sig Bevis paa anden Maade, og
heller ikke si Drabs-, Volds- og deslige Sager», hvorved maa
forstaaes kriminelle Sager i Almindelighed, jvfr. for Norge L. 17
Marts 1866 § 51, hvorom i Kriminalprocessen. De nævnte Art.
kunne analogisk anvendes paa Hengivenheds- og
Afhængighedsforhold af lignende objektiv Natur som de nævnte, f. Ex. paa
Forholdet mellem Adoptivforældre og Adoptivbørn. Ere saadanne
Forhold af mindre Betydning, kan Vidnet blive tildels lovfast,
dog har et fjernere Slægt- eller Svogerskab neppe nogen
Indflydelse i saa Henseende.
Efter den i dansk—norsk PI. 16 September 1778
forudsatte Forstaaelse af Art. kan Vidnet i de Tilfælde, hvor det
— hvis dets Udsagn faldt ud i en vis Retning — vilde være
utroværdigt, undslaae sig for at vidne, hvorimod det ellers maa
finde sig i at aflægge Vidnesbyrd; dog kan et Vidne, der staaer
i det omtalte Slægt- eller Svogerskabsforhold til begge Parter,
vistnok vægre sig ved at føres, om det end ansees troværdigt.
Parterne kunne i intet Tilfælde modsætte sig Vidnets Førelse.
Ifølge PI. 1778 skal Dommeren derhos ex officio paasee, at
Ægtefæller ikke stævnes til at vidne mod hinanden i Sager, «i
hvilke de begge ere implicerede, eller hvorfor Bøder søges af det
fælles Bo», jvfr. for Norge L. 17 Marts 1866 § 51, hvorom i
Kriminalprocessen, og Reglen i den nævnte PI. anvendes
analogisk paa Tilfælde, hvor den ene Ægtefælle vil føre den
anden som Vidne for at vinde Noget til det fælles Bo.
4. D. L. 1-13-17, N. L. 1-13-182 bestemmer, at de «som
selv i den Gjerning medværet have, hvorom de skulle vidne», ere
utroværdige. Nogle antage, at herved sigtes til dem, der ved
1 Nellemann II §90, p. 394, og Ugeskr. f. Retsv. I, 1867, p. 753 — 761, Bang
og Larsen § 75 — 78 I p. 406, Eun. IV, p. 250, Ørsted n. j. A. V, p. 203—226,
Schweigaard I § 94, p. 365, Lasson II, p. 94.
2 Nellemann II § 91, p. 414, Bang og l arsen § 79—82 I, p. 438, Eun. IV,
p. 286, Schweigaard I, § 95, p. 373, Lasson II, p. 97.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
