Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6o
§ 25. Om Betingelserne for Vidnebeviset. 68
Deltagelse i Gjerningen ere blevne interesserede i Sagen, Andre,
at Art. kun angaae de i en Forbrydelse Medskyldige, hvoraf
følger, at der ingen Lovregel haves om Virkningen af egen
Interesse. Imidlertid medfører Uenigheden om Forstaaelsen af
disse Art. ingen væsentlig Uenighed i Henseende til Resultatet;
thi man er fra alle Sider enig om, at ikke blot de i en
Forbrydelse Medskyldige ere inhabile til at vidne om Forbrydelsen,
men ogsaa at den, der har personlig Interesse i Sagens Udfald,
er inhabilt Vidne, forsaavidt han forklarer i Overensstemmelse
med sin Interesse. Kan dette ikke støttes umiddelbart paa de
nævnte Art., følger det i alt Fald analogisk af D. L. 1-13-16,
N. L. i-i3-17 og er grundet i Sagens Natur. Skjøndt nærmest
vedrørende Kriminalprocessen kan i Forbindelse med det Anførte
mærkes, at den Fornærmede blot som saadan o: uden Hensyn
til, om han har nogen Interesse i Sagens Udfald, neppe kan
ansees som inhabilt Vidne;"1 vægre sig ved at aflægge Vidnesbyrd
kan han ialtfald ikke. Angivere ansees ikke som saadanne for
inhabile Vidner, ligesom de selvfølgelig heller ikke kunne vægre
sig ved at afgive Forklaring.
Et Vidnesbyrds Troværdighed kan ogsaa tilintetgjøres eller
svækkes derved, at Vidnet afgiver vaklende eller selvmodsigende
Forklaringer, at det har modtaget Betaling for at vidne osv.
D. L. 1-13-20, N. L. 1-13-212.
I nogle Tilfælde har Loven af særlige Hensyn forbudt at
benytte visse i og for sig fuldkommen troværdige Personer som
Vidner (inkompetente Vidner).3 Dette gjælder om Præster
med Hensyn til, hvad der i lønligt Skriftemaal er betroet dem,
medmindre noget Forræderi eller Ulykke ved Præstens Angivelse
kunde forebygges, i hvilket Tilfælde den Bekjendendes Navn
saavidt mulig skal forties, D. L. 2-5-20, N. L. 2-5-19; fremdeles
om Sagførere med Hensyn til, hvad de i en paatænkt eller
paabegyndt civil Sag have erfaret ved Parternes Fortrolighed,
dansknorsk Fr. 19 Juli 1793; endvidere om Embedsmænd,
Bestillingsmænd og lignende offentlige Funktionærer med Hensyn til,
’ Nellemann II § 91, p. 420 og norsk Praxis.
2 Nellemann II §93, p. 433, Bang og Larsen § 84 I, p. 462, Eun. IV, p. 365,
Schweigaard I § 97, p. 388, Lasson II, p. 103.
J Nellemann II § 94, p. 434, Bang og Larsen § 85 I, p. 465, Eun. IV, p. 377,
Schweigaard I § 98, p. 390, Lasson II, p. 102.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
