Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7° § 29. Om Syns- og Skjønsforretninger i Norge.
nævnelsen og Berammelsen af Forretningen har den Part, af hvem
Sagen eller Forretningen er tilstævnet, at underrette Mændene, der
gjerne tilsiges ved et Stævnevidne eller paa lignende Maade. Vægre
de saaledes opnævnte og tilsagte Mænd sig ved at forrette Hvervet,
kunne de ikjendes Bøder, se L.’s 35, 36. Om deres Betaling
se L,’s § 37. Til den berammede Tid sætter Dommeren Ret
under Medbetjening af Mændene, der udnævne en Opmand af
deres Midte, L. § 27. Forholdet mellem Dommeren og Mændene
er ikke i alle Henseender klart. Det antages1 dog at følge af
den senere Lovgivnings Bestemmelser, at Dommeren væsentlig
kun «administrerer Forretningens Formalia», navnlig paakjender
mødende formelle Tvistigheder og saadanne rene Retsspørgsmaal,
som kunne blive Gjenstand for særskilt Afgjørelse. Derhos
deltager Dommeren i at konstatere saadanne rent ydre Forhold, som
der f. Ex. bliver Spørgsmaal om ved Beskrivelse af Sagens Aasted.
Iøvrigt deltager han ikke udenfor de udtrykkelig lovbestemte
Tilfælde i Forretningen, men kan i det Højeste kun vejlede
Mændene, hvorhos han, om fornødent gjøres, fører Forretningen i
Pennen. Om speciel Athjemling under Ed bliver der nu ikke
mere Spørgsmaal, da Mændene ifølge L. 1854 § 30 udføre
Forretningen i Kraft af den af dem første Gang, de beklæde Retten,
aflagte Lagrettesed.
Det er som bemærket Regel, at Syns- og Skjønsforretninger
tilstævnes til en Extraret,2 hvor da de opnævnte Mænd, saavidt
fornødent gjøres, fungere som Lagrette eller Retsvidner. Ved Siden
heraf ansees det dog — udenfor Gjæsteretssager — at staae
Forretningens Citant frit for at tilstævne Skjønssagen til det
almindelige Thing, naar Forretningens Gjenstand (Dokumenter, flytteligt
Gods m. v.) tillader det. Afseet fra Mændsopnævnelsen forholdes
da med Tilstævningen som ved et Thingsvidne. Ved Skjønnets
Afgivelse i Thinget fungere da gjerne de almindelige Retsvidner
som saadanne, og de opnævnte Mænd afgive deres Forklaring
til Protokollen eller skriftlig.3
Med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvorledes Indsigelser mod
Syns- og Skjønsforretninger skulle gjøres gjældende, er det klart,
1 Schweigaard I § 125, p. 530, Udkast til L. om Rettergangsm. i civile Sager,
Mot. p. 251.
2 Om de kombinerede Gransknings- og Domssager se nedenfor § 49.
3 Schweigaard I § 122, p. 515 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
