- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 4. Processen. Den danske og norske Proces /
80

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8o

§ 36. Om de Tilfælde i hvilke Partsed kan anvendes. 88

om Tidspunktet, paa hvilket han har erhvervet sin Fordring paa
Konkursboet. Ligeledes antages det i Danmark, at en
Fordringshaver, der i et Konkursbo fremlægger et Dokument, som
angives at være udstedt af Fallenten før Falliten, kan bekræfte
Rigtigheden af Udstedelsesdagen med sin Ed. I Norge ansees
i et saadant Tilfælde — ialtfald, hvor Talen er om Transporter
udfærdigede af Fallenten — selve det skrevne Datum som
Bevis for Udstedelsesdagen, saalænge Boet ikke har kunnet gjøre
denne mistænkelig; er dette derimod Tilfældet, har man seet
Sagen afgjort ved Producentens Ed.

Endvidere kan den, der fremsætter en Fordring, som er
grundet paa en lovligt ført Handelsbog, stedes til at aflægge
Sigtelsesed, naar Debitor er død eller Benægtelsesed af anden Aarsag
ikke kan paalægges ham, se foran § 32. I Analogi hermed antages
det, at Producenten af et skriftligt Dokument ogsaa kan stedes
til at udfylde Beviset med sin Sigtelsesed, naar Benægtelsen ikke
kan anvendes, fordi Dokumentets Udsteder er død eller afsindig
og desl. Derimod er det tvivlsomt, om Praxis virkelig kan siges
at have hjemlet den Sætning, at den Bevispligtige, naar han har
skaffet ialtfald nogen Formodning for Rigtigheden af sit Udsagn,
bliver berettiget til at aflægge Sigtelsesed, hvis Modparten har
brugt vitterligt løgnagtig Procedure.

Som særegen Partsed mærkes1 juramentum minorationis
d: en Ed, som aflægges af den Forpligtede om, hvad han skal
tilsvare; den anvendes subsidiært, naar der foreligger en
Skadetilføjelse, N. L. 5-9-7, men ogsaa i andre Tilfælde, se f. Ex. D. og
N. L. 5-2-60. Dommen maa her tilpligte den Paagjældende at
aflægge Eden under et af de lovbefalede Tvangsmidler,
medmindre efter Sagens Stilling en bestemt Erstatningssum kan
fastsættes som Dommens andet Alternativ, saafremt Eden ikke
af-lægges. Efter dansk-norsk Fr. 29 Maj 1750, dansk Fr. 11 Sept. 1839
§ 10 og 16, norsk L. 12 Okt. 1857 § 7 skal Dommeren ex officio i
visse Skilsmissesager og i Sager om en forsvunden Persons
Formue paalægge Ægtefællen, der søger Skilsmisse, eller Arvingerne,
der gjøre Paastand paa Formuen, under selve Sagen at aflægge
Ed paa deres Forklaring i det Pleie. Den i D. L. 1-13-27,

’ Nellemann II § 145, p. 675. Bang og Larsen § 131, II p. 176, Eun. I
p. 258, Schweigaard I § 86, p. 339, § 89 p. 345, Lasson II S. 74.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/4-1/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free