Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Otto Grundtvig (1704–1772)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
Slægten på Sejrø.
»
grav, og i kirkebogen skrev han: Gud samle os med
glæde på den store samlingsdag. Men et par år efter
kom dog den tungeste sorg. Christian, der var blevet
student 1753 (Jörgen og Johan var blevet dimitteret i
1750), kom naturligvis jævnlig hjæm til Sejrø. Under
et af disse besøg blev han opmærksom på stuepigen i
præstegården, Anna Rasmusdatter Østerballe, skönt hun
ikke længer var ganske ung (f. 10. Oktbr. 1723)¹. Det
endte med, at der i sommeren 1757 udviklede sig et
forhold mellem dem; faderen anede ikke noget herom,
förend det i Oktober s. år opdagedes, at pigen var
frugtsommelig. Det var et tordenslag for ham, han
blev som ude af sig af fortvivlelse derover. I et brev
(af 24. Febr. 1758) til biskop Harboe gör han rede for
sine følelser i denne tunge tid: »Den sorg har så
nedslaget mit sind, at jeg i lang tid var fast uden for
mig selv, og om jeg turde rent ud åbne min tanke,
havde fået i sinde at overgive alting, hvilket jeg tror
og virkelig havde sket, hvis den barmhjærtige Gud ikke
havde forekommet mig just derved, at min sön, Johan,
som i 5 år har været i min elskværdige hr. provsts, hr.
Wilsbechs, hus og tjæneste, og der profiterede af denne
dyrebare mands anførsel, kom hjem til mig [slutningen
af November 1757], da provsten med en anden blev
forsynet. Lovet være Gud, som da sendte mig dette
barn, af hvilken jeg har i denne sorg haft stor hjælp
og trøst. Men, o! sorgen for den vildfarende vil ikke
så snart slippe et ömt faderligt hjærte.«
Efter lange overvejelser kom Otto Grundtvig til det
resultat, at det var bedst, at sönnen ægtede pigen, især
da de selv ønskede at blive ægtefolk. De blev så
trolovet d. 1. November s. år og nogle uger efter (d. 23.
Novbr.) viet. Både sönnen og hans kone blev indtil
videre boende i præstegården. Det blev en tung Jul
1 Hun blev först konfirmeret 2 S. e. Påske 1739, altså omtr.
151½ år gl.; hun har rimeligvis haft et tungt næmme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
