Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Otto Grundtvig (1704–1772)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
Slægten på Sejrø.
søger så samme embede igen i 1744; i 1742 søger han
Køng, også forgæves. I et brev til biskop Hersleb fra
1746 udbryder han: »Det er den höje tid, om jeg skal
reddes fra yderlig armod. Men han måtte vænte 14
år til. I mellemtiden kom der dog et lysglimt. Da
konferensråd K. Lente v. Adeler vilde göre sit testamente,
lod han Grundtvig ved et bud vide, at han kunde vælge
at få ekspectance enten på Fårevejle eller Vallekilde,
(hvortil v. Adeler havde kaldsret); Grundtvig valgte
Vallekilde-Hørve og fik så ekspectance på dette kald i
1755. Det var pastor Schytte, som den gang havde
embedet; den 27. Oktbr. 1758 blev Grundtvigs sön
Jörgen kapellan hos Schytte, og et års tid efter mældte
sönnen sin fader, at præsten i Vallekilde var død (16.
Decbr. 1759). Otto Grundtvig skrev så straks til
biskoppen og bad om at få kollats. Han vilde gærne,
tilföjer han, blive juledagene over på Sejrø, da det var
vanskeligt at skaffe prædikanter der, medens hans sön
kunde præke i Vallekilde. Det blev tilladt. Han
besluttede så at holde sin afskedspræken på Sejrø 2. S.
e. H. 3. K.; han valgte den dag, fordi det var den
samme Söndag, og i 1760 tillige netop den samme
datum, på hvilken han 28 år i forvejen havde fået sit
kaldsbrev.
Det var på Sejrø, at Grundtvig gjorde sit bedste
arbejde; derom er der mange vidnesbyrd. Hans provst
skriver (8. Juni 1738) på grundlag af en visitats,
således om ham til biskoppen: »Hr. Grundtvig er en god,
skikkelig, retsindig, flittig og med forstand nidkær præst
for Guds ære og menighedens opbyggelse, søger at få
og har og fået en del til bedring af dette særdeles
fortrædelige folk; så findes der og en god og ret oplyst
ungdom, hvortil bidrager, at Sejrøboerne er »et frit
folk, der ikke er underkastet trældom«, så at præsten
uden vanskelighed kan få lov at beholde de unge.
Hvis man synes, at rosen i denne skrivelse er noget
lavmælet, må man huske på, at Grundtvig på dette
-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
