Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Johan Grundtvig. II. (1776—1813)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
Johan Grundtvig i Udby.
»Berlingeren, og når der var interessante ting i den,
læste han dem op for præstegårdens beboere, og
ledsagede læsningen med sine bemærkninger. Den nævnte
dag fandt han, i nummeret for Fredag d. 18. Januar,
en interessant mundfuld, som han måtte traktere de andre
med. Artiklen meddelte, at Russerne havde taget
Oczakow, dræbt en mængde Tyrker, og at hvis freden ikke
snart blev sluttet, kunde man vist vænte til »Påske at
se en russisk flåde uden for Konstantinopel. «
Frederik havde lyttet til denne oplæsning; det var
som et blik ud i en ny, stor verden. Men da han
ikke hørte mere om den sag, slumrede interessen ind
igen. Men nu ved disputen mellem degnen og
skoleholderen vågnede den atter op; dette lod til at blive
endnu mere spændende end det andet; han måtte følge
med, og så blev den 8-års dreng en flittig læser af
» Berlingske tidende. «
Faurskov følte sig naturligvis snart utilfreds med
dette liv blandt bønder og halvstuderede fyre. Allerede
efter et par års forløb begyndte han at søge om
forflyttelse; 1791 var det Høng degnekald, han gærne vilde
have, men det fik han ikke. Så prøvede han igen i
Avgust 1793, da der var et klokkerembede ledigt i
Præstø. Han skriver til Balle og klager sig: Han er
nu i sit 64. år, skolen kan ikke føde ham, og hans
kone er sygelig: »Deres ædelmodighed, som jeg har
lært at kænde, tillader ej, at vi, af mangel på livets
nødtørftigheder, skal krepere her mellem grove og
ubehøvlede bønder; thi dertil ere vi ej opdragne eller
oplærte.« Han tilföjer, at han - efter sit eget skön
har arbejdet flittigt og samvittighedsfuldt i Udby;
men der er ingen lyst til lærdom hos befolkningen.
»Her passer ordsproget: stultitia est venatum invitas
ducere canes (det er tåbeligt at jage med uvillige
hunde). Men Faurskov blev nødt til at blive blandt de
grove og ubehøvlede bønder i Udby, og det tog på
humøret. Da Balle visiterede der i Avgust 1799, skriver
«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
