Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. I Århus skole (1798—1800)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
I Århus skole.
kunne være nok.«. Teologien hører hjæmme på
universitetet.
»Ingen videnskab er i skolerne bleven så usselt
behandlet som den historiske. Den var hidindtil blot
udenadslæren, og så længe akademiet især udmærkede
de færdige opremsere, var dette vel en naturlig følge.
Denne trænger da höjlig til en forbedring.«
Fædrelandshistorien bör læses först, derefter verdenshistorien, både
den gamle og den ny. Historien vil, når den bliver
fornuftig foredraget, altid interessere ungdommen, og derfor
behøver man vist ikke först at gennemgaa den
»fragmentarisk« (hvad Suhm jo gjorde). »Mallings store og gode
handlinger« kunde bruges som historisk læsebog«. -
» Bekændtskab med vor egen litteratur, vel at mærke
det gode og rigtige i den, er både nødvendig og
ønskelig. «
―
»
Så var der sprogundervisningen. Stougård vilde,
som andre samtidige reformatorer, have de nyere sprog
frem i skolen; han mente dog, at ét var nok, og det
burde være Engelsk. Der undervistes den gang kun
i de gamle sprog, og grammatik-terperiet spillede her
en væsentlig rolle. Stougård går løs på det: »
Grammatik, sådan som den hidindtil lærtes i skolerne, er en
grundig pinebænk for et barn«. Man bör tidligt, når
böjningsmønstrene er lært, begynde på læsningen og
give grammatiken i tilslutning til det læste. Sprogene,
og de værker man læser i dem, skal man stadig
sammenligne med hinanden. Græske forfattere burde
oversættes paa Dansk, og ikke på Latin (for dette gjorde
man virkelig).
Datidens skole begik mange forsyndelser mod de
unges ånd, men det var ikke af partiskhed for deres
legemlige uddannelse. Den affandt man sig i det
væsentlige med, ved at lære eleverne den latinske sentens:
Mens sana in corpore sano [en sund sjæl i et sundt
legeme]; dermed havde man givet eleverne fornøden
vejledning i så henseende. Det mente Stougård dog
―
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
