Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Slægten på Guinea-kysten. I. Jacob Ulrik Hansen Grundtvig (1775—1801)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
På Guinea-kysten. I. Jacob Grundtvig.
frem. Fortet havde tidligere haft¹, og havde måske
endnu, en mærkelighed, som de andre danske forter
ikke kunde rose sig af: et grönt træ midt i gården, hvor
der 3-4 måneder af året opholdt sig en stor mængde
små fugle, der havde fyldt alle grenene med deres reder,
og sang og kvidrede fra morgen til aften, så man knap
kunde høre hvad man sagde. Tæt øst for fortet var
der et lavt, salt indvand, omtrent 1/4 mil langt, hvor
Negrene udvandt salt; negerlandsbyen var i umiddelbar
nærhed af fortet. Præsten havde sin lejlighed i dettes
Øvre etage og spiste ved guvernørens bord.
Jacob Grundtvig tog med kraft fat på sin gærning;
kun et par dage efter at han var ankommet, kunde
det guineiske råd i en indberetning (af 15. Januar)
skrive til kammeret: »Grundtvig og Thonning har
allerede begyndt deres forretninger med megen rosværdig
iver.« Grundtvigs instruks påbød ham, at han særlig
skulde tage sig af skolevæsenet i kolonien. Allerede
nogle uger efter sin ankomst sendte han (5. April)
kammeret en længere indberetning om skoleforholdene
på stedet: »Da jeg efter min ankomst den 12. Januar
her til fortet overhørte den herværende ungdom, som
er imellem 50 og 60 i tallet, hvor vidt deres kundskab
i religionen strakte sig, var det ikke at mærke, at her
havde været nogen præst i de sidste to år, ja ikke en
gang nogen skoleholder, den her dog er, men hel
mådelig; jeg fandt dem så uvidende, at endog de fuldvoksne
iblandt dem ej en gang kan stave ret, langt mindre
læse i en bog, når jeg blot undtager 5 à 6, som dog
nogenledes kan bægge dele. Årsagen til denne store
uvidenhed har jeg undersøgt og erfaret at være denne:
skoleholderen her er lidet klogere end börnene, og har
ikke mere respekt iblandt dem, end at de undertiden
har sat sig op imod ham, og ikke læst mere, end de
1 Jfr. L. I. Rømer: »Tilforladelig efterretning om kysten Gui-
1760.
nea.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
