Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Rejsen til Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
Rasks rejse til Indien.
være i Kalkutta på anden tid af året end om vinteren.
Hjemrejsen vil tage fire, fem måneder, så at i sommeren
1823 håber jeg at se Dem igen .... Jeg har nu været lidt
mer end et år her i landet, men De véd selv, at jeg
ikke har kunnet göre andet end flakke om den hele
tid og samle materialier i flugten . . . Hvor inderlig
længes jeg ikke efter Dem og mine andre kære venner
i fædrenelandet, hvor smigrende og sød[t] er mig det
håb at göre verden nytte og fædrenelandet ære med,
hvad der har kostet mig så megen möje at hente fra
det vilde Indien. «
«
At Rask af og til måtte længes efter de venner,
han havde ladt tilbage langt mod nord, er ganske
naturligt. I de fjærne, fremmede lande, hvor der kunde
gå halve år eller mere, uden at han hørte et ord fra
hjemmet, kom der undertiden over ham en vemodig
længsel efter alle dem, der stod hans hjærte nær. Som
et minde om sådanne stemninger kan følgende rim
tjæne, der må være skrevet under hans ophold i Indien:
Indieland og Holmegård,
de ligge så vidt af led,
den sti er lang og såre trang,
fuld vel jeg dens krumninger véd.
End rider jeg hid, end sejler jeg did,
min hu fluks videre fór,
ret aldrig jeg glemmer den elskede ven
i Aldejgeborg jeg har.
Jeg dvaldis der kun så stakket en stund,
dog fandt jeg venner to,
det tör jeg sige, derpå vil jeg dø,
vi ere hverandre tro.
Ak, trykte jeg nu mine venners hånd
og hørte den liflige røst,
ak, så jeg et ord fra gamle Nord,
som gød udi sjælen trøst.
O bølger! I danse så vildt og så vidt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
