Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Rejsen til Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjemve.
og tumle så mangt et blad,
. men intet som, mærket af vennehånd,
kunde göre mit hjærte glad.
O vinde! I vifte så lystelig
og køle det kogende blod,
men hviske slet intet om den ven,
som jeg udi Norden forlod.
Ak! men, nu ved jeg
I Norden er jo så koldt,
det er sandt!
det fryser min ven om hjærterod,
det har vel hans tavshed voldt;
thi vil jeg skrive den næste gang,
at jeg er syg og mod,
og at jeg aldrig mer skal se,
min ven så kær og god.
Da vil han sørge, det vèd jeg vist,
og vel har han det fortjænt,
om virkelig tre fjærdingår,
han intet svar har sendt.
Men dobbelt skön vil blive den dag,
vi skulle hinanden se,
og tales ved om den lange færd,
ad faren og døden le!’«
113
Men trods længslen efter vennerne i Norden, havde
dog Rask, som det ovenfor anførte brev viser, endnu
i slutningen af 1821 mod på et længere ophold i Indien,
og blandt Rasks velyndere i Danmark var der i al fald
én, som ikke skyndte på hjemrejsen. P. E. Müller,
siger Nyerup i et brev (af 5. Okt. 1820), vilde, om han
kunde, gærne jage Rask »lige til pynten af jorden.«
Man ser også af et brev fra M. (18. Des. 1821), at han
tænkte på, hvorledes han skulde skaffe flere penge.
Stipendierne, siger han, udløb egentlig med udgangen af
1823, men han mente nok, der kunde skaffes forlængelse
til udgangen af 1824. Hvis Rask til det tidspunkt ønskede
at blive endnu længere bortere, måtte han sende en
detailleret rejseplan. Nyerup derimod vilde gærne have
ham hjem. Han kunde ikke forstå, hvad nytte det var
F. Rönning: R. K. Rask.
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
