Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Ophold i København 1823—32
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
Ophold i København 1823–32.
sproget og til vort nabosprog Svensk. Nu bruges f. eks.
e til at betegne både den virkelige e-lyd (som i led) og
æ-lyden (som i bedre). Dette er ganske vist en
mislighed ved vor retskrivning, men den har gennem brugen,
allerede fra gammel tid, fået en sådan hævd i vort sprog,
at det vil være umuligt at få den fjærnet; vi må derfor
indskrænke os til af vort sprogs beskaffenhed at udfinde
bestemmelser for, når man må benytte e for æ-lyden
og når man skal skrive æ. Og her bliver hensynet til
oldsproget det egentlig afgörende, således at hvor det
f. eks. har æ og langt a skrives & på Dansk, hvor det
har kort e skrives e på Dansk osv. »Dog gives herfra
mange undtagelser«: Nogle ord får æ blot for
overensstemmelsens skyld, andre fordi brugen har fastslået
visse mekaniske regler osv. Man vil heraf se, at
selv om Rask hævder den fonetiske grundsætning som
den vigtigste i læren om retskrivningen, bliver den dog
i sin anvendelse underkastet så mange side-hensyn, at
dens betydning bliver meget indskrænket.
»
––
Af de regler for retskrivningen, som Rask fastslår
i denne bog, er følgende de vigtigste: 1) alle stumme
selvlyd forkastes; selvlydenes længde bör ikke betegnes
ved tilföjelsen af stumt e (eller af h), ikke heller ved
fordobling af selvlyd; 2) der bör skelnes mellem ö og
ø; 3) j bortfalder foran de bløde vokaler i, y, ø, ö og
æ, derimod ikke foran e; 4) efter selvlyd skrives v og
j, ikke u og i; 5) medlyd fordobles mellem to selvlyd,
men ikke foran en anden medlyd eller i enden af et
ord; 6) c, q, x og z bör udjages af danske ord og kun
bruges i fremmede ord, især når de tilhører sprog, som
kun er fjærnt beslægtede med vort.
Retskrivnings-spörgsmålet lagde i flere år stærkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
