Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Ophold i København 1823—32
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
―
Rasks videnskabelige metode.
131
dog indrömme, at der i himmelrummet foregår
kometagtige bevægelser, som den ikke kan bringe ind under
nogen lov så gælder noget lignende i endnu höjere grad
om sprogvidenskaben. Sprogforskeren træffer ikke så
sjælden på former, som synes at stamme fra et blot
lune af sproget. Dette har Grimm, som i det hele de
tyske lærde med deres systematiserende tilböjelighed,
ikke altid været tilstrækkelig opmærksomme på. Rask
kalder spydig sådanne undersøgelser af, hvordan et ord
må have lydt, for forhistoriske undersøgelser og mener,
» at læseren af en sproglære helst ønsker at vide,
hvorledes sproget er, og ikke hvorledes forf. [Grimm]
indbilder sig det har været, förend det blev til, eller dog
förend det blev skrevet.« I sit prisskrift (s. 78) taler
han smukt og klart om den videnskabelige metode og
om de afveje, den bör vogte sig for. Den
menneskelige ånd vil så nødig gå den lange og trange
undersøgelsens vej, og det lige så lidt i oldsager og historie,
som i filosofi og religion, og dog gives der ingen anden
kortere adgang til sandheden. Den vil straks have
udslaget, og når den én gang ved en gisning har fastsat
dette, søger den sædvanlig ikke at berigtige sine
forestillinger, men at læmpe alt efter sit system, som den
opbyder alle kræfter til at forsvare.« Ved bestemt at
holde sig til de sproglige former, som vi virkelig kender,
har Rask altid fast grund under fødderne, medens
Grimm af sine tænkte former undertiden føres ud på
vildsomme veje.
»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
