- Project Runeberg -  Rasmus Kristian Rask. Et mindeskrift i anledning af hundredårsdagen for hans fødsel /
130

(1887) [MARC] Author: Frederik Rønning
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Ophold i København 1823—32

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

130
Ophold i København.
p til ƒ osv.« Det viser, at Rask har samlet de
iagttagelser, ud af hvilke en lov kan drages, men han har
ikke fundet selve loven. Også den tilfældige orden,
hvori han anfører bogstav-overgangene, peger i samme
retning. Det er et tegn på, at han ikke havde opdaget
den vidunderlige harmoni, som er rådende i disse
overgange, den harmoni, der egentlig begrunder
lydforskydnings-loven.
Af det her anførte vil man allerede kunne se en
karakteristisk forskel mellem de to sprogforskere. Rask
er iagttagelsernes, Grimm teoriernes mand. Den første
havde sin styrke i den nöjagtighed, hvormed han
iagttog de forekommende sproglige former og grupperede
dem efter deres beskaffenhed. Den sidste havde en
mærkelig ævne til at uddrage de love, som beherskede
sprogets bevægelser. Her er en lignende modsætning,
som mellem Tyge Brahe og Copernicus. Bægge
standpunkter, Rasks og Grimms, havde deres styrke og deres
svaghed. På grund af sin mangel på spekulativ
begavelse blev Rask undertiden stående ved selve
iagttagelserne, uden at finde den bag ved liggende lov.
Grimm forledtes på den anden side af sin teoretiske
tilböjelighed til undertiden at ville konstruere former,
som man aldrig havde lært at kende ad iagttagelsens
vej. Til en vis grad er dette naturligvis tilladeligt.
Har man udfundet grundlovene for et vist sprogs
udvikling, må man have lov til at sige, at hvis det eller
det ord fandtes i de gamle sproglævninger, vilde det
efter al sandsynlighed have lydt så eller så. Men
denne fremgangsmåde må ganske vist bruges med stor
forsigtighed. Må astronomien, trods alle de mærkelige
love for himmellegemernes gang, som den har opdaget,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 4 23:44:48 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rfrkrask/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free