Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- IV. Ophold i København 1823—32
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grundtvigs mindedigt over Rask.
145
❤
fandt dog ingen stort at regne,
selv et særsyn alle vegne!
*
Ja det skal hans gravskrift være:
vej han brød, hvor han kom hen,
som det kaldes skal en ære
at betræde ret igen,
og han kom fra renens veje
• ned til elefanters leje!
Derfor, tunger, som end leve,
og hans læber fortrin gav!
skatter höjt de runèbreve,
som har vist: ved støttestav
mødes skal engang i Norden
sprogene fra hele jorden!¹
Var end følelsen af, hvad man havde tabt,
almindelig, kan det dog ikke siges, at man skyndte sig med
at give den et ydre udtryk. Rask havde i levende
live måttet vænte lige til sine sidste dage på en sådan
stilling, som passede for hans store ævner; efter hans
død måtte der gå 10 år, för det danske folk kunde
samle sig sammen til at rejse en mindesten på hans
grav. Havde Rask kunnet se ud i fremtiden, vilde han
måske med et lidt bittert smil have udbrudt:
sjælden bavtastene
ved vejen stå,
når ej frænde dem rejser for frænde.
Men han kunde også med berettiget stolthed have
tilföjet:
Ejendom dør,
frænder dø,
selv man dør til sidst.
Eftermælet
aldrig dør,
når det vel er vundet. *
* Vers 72 og 76 i »Den höjes taler« (H. G. Møllers oversættelse
af Den ældre Edda«).
F. Rönning: R. K. Rask.
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun May 4 23:44:48 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/rfrkrask/0155.html
