Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
lighed var Bevæggrunden dertil. De havde og have endnu en
fremtrædende Frygt for Ægteskaber mellem Nærpaarørende, hvilket synes
at have havt en instinktmæssig Aarsag, eltersom saadanne
Forbindelser let kunde være en Følge af clen sparsomme Beboelse, og Slægten
derved var udsat for at degenerere. Personlig Kraft og Duelighed i
Kajakfangsten vare de fortrinligste Adkomster til de qvindelige Hjerter.
Skik og Brug lordrede, at Bruden skulde lade som hun var fortvivlet
og gjøre Modstand, saa at Brudgommen maatte hente hende med
Magt, og først efter nogle Dages Ophold i Mandens Huus, begyndte
liun at finde sig i sin Skjæbne. Denne Skik blev ligesom alle de
andre af Europæerne betragtet som latterlig og dum, eller som
hedensk og syndig; men den havde ligesom de andre Skikke sin
naturlige Grund i Levemaaden og sin bestemte moralske Betydning.
Man maa nemlig betænke det snevre Samliv, den ugeneerte Omgang
og Samtale, og den ringe Sondring mellem Kjønnene ved Hjælp af
andre selskabelige Skikke, hvorunder disse Folk voxe op. Under
saadanne Omstændigheder fordrede den naturlige Sædelighedsfølelse, at
den ægteskabelige Tilnærmelse ogsaa i det Ydre paa en fremtrædende
Maade betegnedes som noget, der dannede et ganske bråt og nyt
Afsnit i de paagjældende Personers Samliv. I de nuværende Brylluper
afspeiler sig ret den hele Ynkelighed i Samfundslivet. Man seer ved
disse Leiligheder ret, hvorledes de Skikke, som Europæerne have
indført, ere fremmede og tvungne lor dem. Brudefolkene melde sig af
Undseelighed først i det sidste Øieblik, i det Høieste Dagen før
Bryllupet, for Præsten, og selve Bryllupsdagen savner alt det Høitidelige,
som den mere eller mindre har hos enhver anden Nation;
Brudefolkene staae, af bare Undseelse og al Frygt for at være Gjenstand for
Latter, som et Par Slagtoffre i Kirken, og naar Handlingen er forbi,
løbe de strax hver til sit og søge at overdøve Undseeligheden ved at,
varetage de daglige Sysler.
Mændene kunde forskyde deres Koner, naar de vare ufrugtbare,
eller ikke besørgede Huusvæsenet til deres Tilfredshed; ligeledes
anvendte de korporlig Revselse, som dog mere bestod i at tilleie dem
Skam end Skade, og i Reglen endte med et fredeligt Samliv til begges
Tillredshed. Forældrene satte især deres Ære og Rigdom i dygtige
Sønner, men Børnene nød under Opvæxten den meest uindskrænkede
Frihed, hvilket synes at have været nødvendigt for at uddanne dem
til det særegne Jagterhverv, som fremfor alt udfordrer Lyst og Mod.
Det eneste, Faderen sørgede for, var at give sin Søn saa tidligt som
muligt en Kajak, og veilede ham i Vaabnenes Brug. Den øvrige
Opdragelse overlod han til Omgivelserne, til Legene med de andre Børn
og Overværelse af de Voxnes Selskaber og Forsamlinger. Pigerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
