Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
af Grønlands Opdager Erik Røde, var efter Sagaerne den første, som
traf dem, nemlig ved en Fjord, som det synes i det nuværende
Mas-sachusets eller Rhode Island. Hans Folk myrdede strax løs paa de
9 første, som de saae, og dræbte de 8 af dem, men derefter kom der
en utallig Mængde Skindbaade ud af Fjorden, og der opstod en Kamp,
i hvilken Thorvald faldt. I et af de paafølgende Sagn om
Viinlands-reiserne fortælles der ret mærkelige Træk om disse Sammenstød;
blandt andet siges der ogsaa, at de handlede med Skrælingene og
betalede dem for deres Varer med tillavet Mælkemad, og at de engang
fangede to Skrælinge-Drenge, som de bragte med sig til Grønland og
endog døbte. Disse Drenge fortalte, at deres Moder hed Vat hel di,
og deres Fader Uvæge (maaskee det grønlandske: »Uvia«, d. e.
»hendes Mand«). Eskimoerne have altsaa allerede dengang ligesom
især i senere Perioder været søgte som Menageri-Gjenstande.
Forøvrigt vare disse Sammenstød altid forbundne med Strid og
Blodsudgydelse, og det synes hovedsagelig at have været Frygten for de
talrige Indfødte, som gjorde, at Skandinaverne snart opgave Viinland
som stadig Koloni. I Grønland synes Eskimoerne dengang at have
været mindre talrigt udbredte, det er endog ikke tydeligt, om de fandtes i
Egnene fra Julianehaab til Godthaab, hvor efter Rimelighed Nordboernes
første Kolonier anlagdes. Derimod bleve de forefundne af Thorgils
Orra-beinsfostre, som ved Aar 1000 strandede paa Østkysten, og foretog
en mærkværdig Reise ned ad Ostkysten til Kap Farvel. Paa denne
Reise traf Nordboerne et stort Sødyr opdrevet i en Vaage af Isen,
og derhos to Troldkoner, der bandt store Bylter af Kjød sammen.
De løb strax til og huggede Haanden af den ene Troldkone, hvorpaa
begge lode deres Kjød ligge og flygtede. I de gamle Koloniers
Velmagtsdage mellem Aarene 1000 og J 300 synes det efter Sagaerne,
som om der ingen Skrælinge have opholdt sig syd for t>’<° N. B.;
derimod er det muligt, at de nordlige Egne have været stærkt
befolkede af dem, og at de der hyppigt ere blevne trufne af Nordboerne
paa deres Sommertogter, naar de jagede efter Sælhunde og
Hvalrosse i de nordligste Dele af Baffins-Bugten. Det hedder saaledes,
at der i 1266 foretoges en Opdagelsesreise til disse Egne, for at
efterspore Skrælingenes Opholdssteder, hvilket tyder paa at de ventede
Overfald af dem. I Aaret 1379 siges det første Sammenstød at have
fundet Sted, idet Skrælingene overfaldt Vesterbygden, dræbte 18 Mand
og bortførte 2 Drenge som Trælle. Dermed begyndte en Periode, i
hvilken som bekjendt de gamle Kolonier gik tilgrunde, samtidigt med
at Forbindelsen mellem dem og Europa ophørte, saa at man mangler
historisk Efterretning om Kolonisternes sidste Skjæbne. Efter alt hvad
man kan slutte, synes det dog ikke, at de i en ligefrem Kamp ere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
