Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
see, at Europæerne selv ikke kunde erstatte Anga knt. Kun ved en
Sammenligning med Europæernes Fremfærd i andre Lande, kan man
have Overbærenhed med, at Egede, i Kampen for sin egen Existens
i Grønland, behandlede og forfulgte dem som Nationens Udskud. Han
maa have anseet det for nødvendigt til sit eget Herredømmes
Befæstelse aldeles at tilintetgjøre dem; han benyttede derfor enhver
Leilighed til at nedsætte dem i deres Landsmænds Øine som Løgnere og
Bedragere, og tilmed dumme Bedragere, hvis Forretninger vare et
Abespil, som de dreve for smudsig Vindings Skyld. Saavel han, som
Herrnhuteren Cranz udtømme i deres Skrifter liele deres Forraad af
Skjeldsord, for ligeledes i det europæiske Publikums Øine at nedsætte
disse stakkels Folk. Saaledes fortæller Cranz blandt andet om
hvorledes Egede, der som sædvanlig ledsaget af sine, med Bøsser væbnede
Matroser, med Magt havde revet Amuletterne af en A ngak ok s Barn,
kom i en Disput med denne Angakok, der vovede at paastaae, at
Tornarsuk var en god Aand og ingen Satan. I sin Triumph
tilføier den ærværdige Broder Cranz: „Denne Mand vilde hævne sig ved
sin onde Kjæft (böses Maul1, men lik noget paa den (Kjæften), og da
han vilde sætte sig til Modværge, maatte han tage tiltakke med endnu
mere". En anden Angakok, som var mistænkt for at have lagt
Raad op imod Europæerne, lod Egede sætte i Bøilen og tampe; da
senere hans Søn Poul Egede ved Uveir blev tvungen til at søge Ly
hos denne samme Mand, blev han af ham modtagen med ædel Gjest
-frihed og anviist Hæderspladsen i Huset. Dalager siger blandt andet
ogsaa om en Angakok ved Frederikshaab: ,,Meerbemeldte
Angakok, saasom han den meste Tid boer ganske nær ved Kolonien,
kommer dagligen til mig; han gider gjerne hørt tale om Gud og hans
guddommelige Gjerninger, hvilke han alletider admirerer, men dermed
forbliver det; thi forresten holder han stærkt ved sine egne Principia.
Overalt er hans Levnet exemplarisk, og maa jeg bekjende, at den
grønlandske Erfaring, jeg besidder, har jeg mest erhvervet mig ved
Omgang med denne store Mand". Disse Exempler turde vistnok tyde
paa, at man ved at behandle disse Mænd med den Agtelse, der tilkom
dem, kunde have gjort dem til Midler for Kristendommens Udbredelse
paa en til Nationens Begreber svarende Maade, saaledes som det
oprindelig skete i alle europæiske Lande, og ikke i Form af en dum
Efterabeise af en vildfremmed Nationalitet. Naar man betænker disse
Mænds store Autoritet og dybe Indsigt i deres Landsmænds
Tænkemaade og Tarv, og paa den anden Side den store Ærekjærlied, de
maae have besiddet, hvad vilde man da ikke have kunnet udrette
gjennem dem, naar man havde hædret dem ligeoverfor deres
Landsmænd, støttet dem i deres Autoritet ved iutet at forhandle med Grøn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
