Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Især har der udviklet sig en Brystsygdom, som griber mere og mere
om sig, og i de senere Aar snart hist, snart her bortrykker mange
Mennesker. I det sydlige Grønland tør man antage at 1/a af
Befolkningen allerede bærer paa Spiren til denne Sygdom, Børnene fødes
saaledes med den og opvoxe under Forhold, som man strax ved første
Oiekast kan see at ingen Slægt i Tidens Længde kan bestaae ved.
Det bliver desuden med hvert Aar mere øiensynligt, at en
paafaldende Livslede og stum Resignation udpræger sig hos disse fordum
livsglade og kraftige Mennesker, og de synes saaledes i Aarenes Løb
at gaae deres Undergang imøde, om end langsommere, saa dog paa
samme Maade som andre Jagtfolk, der ere komne under Europæernes
Paavirkning.
Østkysten af Labrador var midt i det forrige Aarhundrede
beboet af, som det synes temmelig talrige Eskimoer af en mere
krigersk Karakteer end denne Stamme i Almindelighed. De besøgte
aarligt Newfoundland og havde Samqvem med de der bosatte
europæiske Fiskere, hvorved der ofte opstod Strid. I J 752 sendte nogle
engelske Kjøbmænd en Styrmand Erhardt dertil, for at indlede
Mission og Handel, men han blev myrdet [tilligemed 6 Matroser. Da
Herrnhuterne dengang allerede i Grønland havde erhvervet sig Ry for
at kunne tæmme dette Folkeslag, befordrede den engelske Regjering
Anlæggelsen af deres 4 Etablissementer der. Jens Haven foretog en
Reise dertil i 1764, og atter i 1765 i Selskab med 3 andre
Herrnhutere; De vidste strax at knytte Forbindelse med de Indfødte, som
toge gjæstfrit imod dem; endog deres An gak ut glædede sig over at
høre deres venlige Tale, og i dem at træffe Europæere, der ikke gik
ud paa »at slaae dem ihjel«. Men først i 1771 anlagdes den første
Missionsplads; der siges ogsaa at et Stykke Land dertil blev »kjøbt«
af de Indfødte. Hvis dette er Tilfældet, vilde det have været
interessant at vide, hvad Form de Mænds Fuldmagt har havt, som handlede
paa Labradorernes Vegne. Den sidste Plads anlagdes i 1810. Denne
Kolonisation er ganske en Gjentagelse af den grønlandske.
Missionærerne ere her tillige de Handlende, og saaledes mere
uindskrænkede Herskere. Alle Eskimoer maae derfor boe paa selve
Missions-pladsen, hvor der findes store, rummelige Bygninger med alle Sorter
Forraad og Beqvemmeligheder for Europæerne; de ligne Slotte eller
Herresæder, som ere omgivne af smaa og neppe synlige Hytter for
Tjenerskabet, nemlig den indfødte Menighed. »Eskimoen maa
forblive Eskimo,« hedder det i den seneste herrnhutiske Beretning om
en dersteds foretagen Visitationsreise; dette er ogsaa sandt, men kan
forstaaes paa flere Maader. Angakokken vil maaskee sige, at den
første Betingelse for at forblive Eskimo, er at bede Europæerne om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
