Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Den Blinde, som fik sit Syn igjen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
idet han holdt Søsteren ved Ryggen; hele Dagen, siges der, bleve de
ude, idet Søsteren samlede Brændsel. Engang da de saaledes gik
og kom til en temmelig jævn Slette ved en Indsø, sagde han: »gaa du
efter Brændsel, jeg vil lægge mig ned her og vente paa dig." Søsteren
forlod ham. Medens han nu laae henstrakt mærkede han Støi af
Vildgjæs, og hørte, at de flöi lien over ham, og da de vare lige
ovenover, hørte han een skrige: »see, den stakkels Yngling der, han er
blind, blot man dog kunde gjøre ham seende!« Da den hørtes nærme
sig, laa han paa Ryggen, uden at røre sig. Han havde blot en
Fornemmelse af noget Varmt, da en af dem lod sit Skarn paa hans Øine,
sigende: »du maa ikke aabne dine Øine; først naar Lyden af os er
forsvunden, skal du aabne Oinene.» Derpaa laa han atter uden at
røre sig og mærkede at Fuglen strøg med sine Vinger hen over hans
Ansigt og gjentog: »du maa ikke aabne Øinene.« Derpaa tabte Lyden
sig og han mærkede allerede en Lysning, men da Lyden ganske var
forsvunden aabnede han Oinene og nu kunde han see; da raabte han:
»Najagta!« (thi saaledes kaldte han sin Søster); men først da Solen
dalede, saaes hun komme indefra Landet, sørgmodig, med den ene
Arm trukken ud af Ærmet, og Hagen skjult ned i Pelskraven. Atter
raabte han »Najagta, nu skal jeg atter skaffe Klæder til dig, nu skal
du ikke savne Føde mere, thi nu kan jeg see.« Men hun modsagde
ham og vilde ikke troe ham, først da hun saae ham ind i de aabnede
Øine, bemærkede hun, at de vare sunde igjen. Da sagde han, at de
ikke skulde lade Moderen mærke det, og da de nu gik ned, fik han
Oie paa Skindet af sin Bjørn, der var udspilet til Tørring, og atter
udenfor Indgangen saae han en Mængde Bjørneknogler, og da de vare
komne ind, bemærkede han Bjørnens Labber. Da lukkede han Øinene
og lagde sig paa sin Plads paa Bl ixen. Derpaa lod han som om han
sov, og idet han vaagnede, sagde han: »jeg drømte af der var
udspilet et Bjørneskind derude bag Huset.« Ilans Gamle svarede blot:
»du har vist tænkt paa den som skadede dig.« Sønnen lod atter som
om han sov og derpaa vaagnede; da sagde han: »det forekom mig,
som om jeg udenfor Huusgangen saae en Mængde Bjørneknogler.« Hans
Gamle gjentog det samme. Da han tredie Gang havde ladet, som
han sov og vaagnede, sagde han: »det forekommer mig som om der
ligge Bjørnelabber under Bl ixen.« Hans Gamle sagde atter det samme.
Men da aabnede han pludselig Øinene og sagde: »jeg mener dem der.«
Da lian talte saa, og den Gamle saae hans aabne Øine, udbrød hun:
»Spiis dem, spiis dem!« — Da han nu saaledes havde faaet sit Syn
igjen, levede han atter efter sin vante Skik, og tilsidst begyndte han
ogsaa at fange Sælhunde igjen. Da begyndte han at faae Lyst til at
hævne sig paa sin forhadte Gamle. Det var paa den Tid, at Hvid-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
