Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Om Kunuk den Forældreløse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
stand, idet Pilen gik tværs igjennem Dyret, som blot gabede lidt og
var dødt med det samme; da de, som vilde lændse den, kom til, fandt
de, at Pilen var trængt ind indtil Blærens Lufthul, og de glædede sig
over en saadan Vaabenfærdighed. Ogsaa almindelige Sælhunde, naar
han forfeilede og blot streifede dem, stivnede de dog. Engang hørte
han, at der sydpaa levede en vældig Kæmpe, Ungilagtake, hvem ingen
kunde undflye fra; han havde et stort Sværd, og naar der kom Folk
fra andre Steder, pleiede han at dræbe dem, om de end vare nok saa
stærke Mænd. Da Brødrene hørte fortælle om ham, tænkte de strax,
at han maatte have været med blandt de Bevæbnede, som angreb
’ O
dem, da de vare Børn, og de fik strax Lyst til at opsøge ham, fordi
de tænkte, at de nu bedre vilde kunne hævne sig, end dengang. De
droge nu med to Baade, den ene var den yngre Broders; med den
fulgte den afdøde stærke Mands Moder, den anden var Kunuks; mange
Kajakker fulgte med for at bekrige Ungilagtake. Da de saaledes droge
sydefter, fik de stærk Nordenvind, Baadene satte Seil til, og
Kajakkerne morede sig med Harpunkastning paa Siderne af Baadene. Engang
kom Kunuk til at kaste saaledes, at hans Harpun faldt pladskende i
Vandet tæt ved Baadens Stævn. Da griinte den gamle Kjærling og
drillede Kunuks Kone saalænge, til hun begyndte at græde. Kunuk
sagde til Broderen, som styrede Baaden: »hvorfor græder min Kone?«
— »Over Harpunen,« svarede han, »hun skammer sig, fordi den Gamle
griner af dig.« Da sakkede Kunuk med Villie lidt agter ud, holdt
sin Harpun i Beredskab, roede saa pludselig til og kastede den hen
over Baaden, saa den traf Hætten paa Pelsen af den Gamle, som sad
og roede forrest i Baaden, og rev et Stykke af den; strax efter gjorde
han det samme om igjen. Lidt derefter saae hans Broder indefter
Landet og gjenkjendte deres lille Søsters Gravsted; da blev han
pludselig sørgmodig og forlangte en Afløser til at styre Baaden, da han
selv vilde sidde forude; derpaa lagde han sig paa Maven over Enden
af Baaden og hulkede med undertrykt Graad, saa at Vandet kom ind
i Baaden, der rystede af hans Styrke. Fra den Tid af blev han syg,
og døde førend de naaede deres Bestemmelse. Kunuk alene kom til
Ungilagtake. Dengang var det Vinter, og mange Mennesker kom dem
imøde paa Isen; en temmelig førig Mand indbød dem til at komme
ind i et mindre Huus, med eet Vindue , som laa forrest ved
Stranden. Denne Mand var nemlig ogsaa en Fjende af Ungilagtake, og da
Gjæsterne kom ind, sagde han til dem, endnu førend de bleve
beværtede, at han vilde vise dem, hvorledes Ungilagtake bar sig ad.
Derpaa tog han et heelt Sælhundeskind, som var udstoppet med Sand
og havde en Strop paa Midten; deri ståk han den midterste Finger
og gik saa omkring med det paa Gulvet; derpaa sagde han til Gjæ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
