Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15. Reisen til Maanen - 16. Den utroe Hustru
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
han Lemmen i Gulvet og skubbede hende ned; i det samme tabte hun
Bevidstheden. Da hun kom til sig selv, var hun paa Jorden igjen,
og da hun gik til sit Hjem, stod der nogle Qvinder og syede paa
Telte-Inderskind. Hun vilde aabenbare sig for dem, men de kunde ikke
see hende; da tog hun Synaalen fra den ene, og da denne derpaa
saae op, gjenkjendte hun hende, som om Vinteren var forsvunden,
men nu om Foraaret kom tilsyne igjen. Derpaa kom hun til sin
Mand igjen og blev frugtsommelig og fødte en Søn, og det gik ganske
som Maaneaanden havde sagt. Tilsidst, da hun fandt en Harpun og gav
ham den at lege med, forsvandt han, og hun sørgede ikke over ham.
Endelig fortælles der, at en Mand var ude paa Isen og mødte
Maaneaanden, som sagde til ham: »kom engang og besøg mig, saa
vil jeg skjænke dig Hunde og Slæde, men Veien til mig er meget
farlig.« Da han kom hjem, lavede han sig en Slæde, og prøvede at
stige iveiret med den. Den tredie Gang lykkedes det ham, og tilsidst
saae han en uhyre Bratning for sig; der forlod han sin Slæde og
klavrede op. Paa Toppen traf han en gammel Qvinde, som dandsede med
sin egen Skygge. Da han listede sig hen til hende, sagde hun ikke
andet, end: »mit Buxeskræv, F . . . F . . . ., F. . . . ,« og han saae
en lille Ulk hænge mellem hendes Been. Med det samme tabte han
sin Bevidsthed, og da han kom til sig selv igjen, var han berøvet sine
Indvolde. Han vilde nu gaae til sin Slæde igjen, men kom ind til
Maaneaanden; denne sagde: »ja sagde jeg ikke, at Veien hertil var
farlig?« Derpaa gav han ham at spise og lod ham lægge sig til at
sove, og da han vaagnede, havde han faaet nye Indvolde. Derpaa
gik det ligesom med Kanak.
16. Den utroe Hustru.
En Mand, som boede ene med sin Kone, bemærkede at denne
ofte gik ud, uden at han vidste hvorhen. Naar han kom hjem, var
hun sjeldent i Huset. Da han fattede Mistanke, lod han en Morgen,
som om han vilde gaae langt bort, men han roede kun omkring det
nærmeste Næs, der gik han i Land og lagde sig paa Luur. Da
saae han Konen i sin fulde Pynt komme ud af Teltet. Ilan listede
sig efter hende op til en Indsø; der saae han hende kaste noget ud
i Vandet, og strax kom der et mandligt Væsen frem af Søen, og hun
afklædte sig og begav sig ned til det i Vandet. Herover blev Manden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
