Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 17. Qvindens og Hundens Afkom - 18. Om Manden, som fik en Fiskeand til Hustru
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
deren sagde heller intet. Senere engang havde hun været tilfjelds og
kom hjem ganske bleg; hun havde nemlig født Hundehvalpe. Nogle
Qvinder, som kom fra en anden Boplads og plukkede Bær, hørte dem
skrige, og da de kom til, fandt de dem liggende paa Klippen, deres
Been vare som Hundenes og deres Kroppe som Menneskenes.
Alligevel lod Bedstefaderen dem hente og opfødte dem, og da de bleve
større, gjorde de Tjeneste, og hjalp ham, naar lian kom hjem i sin
Kajak. Men engang sagde deres Moder til dem: »naar eders
Bedstefader kommer hjem, skulle i æde ham op.« De gjorde som hun
sagde, da han kom hjem, hjalp de ham paa Land, men derpaa reve
de ham ihjel og aade ham op. Derpaa sagde Moderen til de fem af
dem: »I skulle gaae ind i Landet og selv søge eders Føde;« men de
andre fem gav hun en gammel Støvlesaal, satte den i Vandet og
sagde: »I skulle gaae tilsøes og selv søge eders Føde.« Derpaa satte
de sig i Støvlesaalen, og da de stødte fra Land, forstørredes den og
blev til et Skib. Der siges at disse bleve til Kavdlunakker, men de
som gik ind i Landet, bleve til Erkilikker.
18. Om Manden, som lik en Fiskeand (il Kone.
En gammel Ungkarl pleiede at lege med Sælhundehoveder, som
om det var hans Børn. Naar lian gik ud, satte han dem nede ved
Stranden, og naar han havde sat sig i sin Kajak, sagde han til dem:
»lad mig nu see, at I gaae op.« Naar han saa kom hjem igjen,
sagde han: »det er ligesom om I ikke ville høre mig, da jeg gik ud,
sagde jeg, at I ikke maatte komme ned til Vandet.« Derpaa kastede
han et at dem i Vandet og sagde: »see der, nu faldt eders mindste
Broder i Vandet.«
Engang da han atter følte sig meget eensom og forladt, gik han
paa Vandring op i Landet; da saae han en Mængde Qvinder, som
badede sig i en Indsø. Derved vækkedes hans Lyst, han listede sig
hemmeligt til deres Klæder, og dem, som han fandt smukkest, gjemte
han. Derpaa gav han sig med Villie tilkjende. Da Qvinderne saae
ham, skyndte de sig op paa Land til deres Klæder, og da de havde
taget dem paa, bleve de forvandlede til Fugle og fløi bort. Kun den
ene, som var berøvet Klæderne, blev tilbage, den Gamle gik til hende
og sagde: »vil du være min Hustru?« Hun svarede: »du skal faae
mig, kom med mine Klæder.« Derpaa gav han hende Klæderne, men
holdt fast ved hende, for at hun ikke ogsaa skulde flyve bort. Da
hun var paaklædt, tog han hende hjem med sig som sin Hustru. Den
næste Morgen turde han ikke gaae i Kajak, af Frygt for at hun skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
