- Project Runeberg -  Eskimoiske Eventyr og Sagn /
123

(1866-1871) [MARC] Author: Hinrich Rink - Tema: Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 29. Den forsvundne Datter - 30. Barselqvinden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

123

ståk frem af Haanden, da forsvandt hun atter. Nu gik Brodrene atter
ud at opsøge hende, og denne Gang toge de Moderen med sig; men
medens de vandrede, døde først Moderen, derpaa faldt den ene af
Brødrene og brækkede sit Been, og de opgave da Søsteren for bestandig.

30. Barselqvinden.

Blandt Beboerne af et Huus var der en Kone, som fødte;
pludselig raabte Fødselshjælpersken: »hvad er det for et Uhyre! Det har
store Tænder, det æder mine Hænder, det bider mig i Armen!« Da
hun talte saa, flygtede alle Beboerne ud af Huset og op paa Baaden
og en stor Steen, men to Drenge med deres ældre Søster kunde ikke
faae Plads med deroppe, og flygtede derfor ind i Forraadshuset.
Imidlertid kom Uhyret ud, slæbende sin egen Moder med udspredte Haar, og
ilede lien efter dem som stode paa Baaden. Da det ikke kunde krybe
op, overgnavede det Støtterne, saa at de alle faldt ned og bleve
tilintetgjorte. Derpaa kom det til dem paa Stenen, disse stødte af Skræk
til hverandre og faldt ned,’ til blot een var tilbage, da bød Uhyret
Stenen at hælde og den sidste faldt ned. Da nu alle vare dræbte,
kom det hen til Forraadskamret, men standsede saa og løb ind i
Huset igjen; saaledes gjorde det flere Gange og forblev hvergang
længere derinde. Den sidste Gang flygtede Børnene og løb ind i Landet
til de vare ude af Sigte; derpaa gik de videre og kom til et Huus.
Der gik de ind, fortalte om Grunden til deres Flugt og forbleve der
til Natten. Medens Husets Beboere sov, forblev Søsteren vaagen af
Ængstelse, og midt om Natten hørte hun en af dem sige: »det er nok
dem selv som have dræbt deres Huusfæller, skjøndt Søsteren fortæller
anderledes; imorgen naar de vaagne, lader os saa slaae dem ihjel.«
Derover blev hun forskrækket, og da de alle igjen havde lagt sig til
at sove, vækkede hun Brødrene og flygtede videre. Atter kom de til
et Huus, men der gik det dem ligesom i det første og da de flygtede
videre den næste Nat, tog Søsteren den ene Broders Støvle af og slog
med den paa Indgangen til Huset, hvorved alle Beboerne omkom.
Altsom de gik videre, mødte de et stort Menneske, som bar et halvt
Rensdyr paa Nakken. Søsteren sagde til den yngste Broder: »prøv
at gaae hen og fortælle ham hvorfor vi ere komne her,« og hun lærte
ham hvad han skulde sige. Da Drengene havde fortalt det, kaldte
Manden dem til sig, og tog dem med til sit Huus, som var smukt
indrettet og indvendig heelt betrukket med Rensskind. Der bleve de
og spiste Renskjød; da det var fortæret, sagde hun til Brødrene:
»Renskjødet smager deiligt — men hvad bliver det bedre af? — af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Apr 13 21:53:15 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rheskimo/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free