Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 37. Merkisaliks Rensdyrjagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
Ord taug Merkisaliks ganske stille; da de efter Besøget gik hjem og
vare komne ind i deres Telt, sagde Faderen til Sønnen: »det faaer
hjælpe sig; siden du er ene, maa du føie dem og lade dem gjøre som
de lyster.« Den næste Dag fulgte han derfor atter med dem og det
gik ligesom den forrige, de gik langt ind i Landet, og da de traf
Rensdyrene, lode de ham låve sit Skjulested længst borte fra
Klapperne, og levnede heller intet til ham; da de gik hjem gik han atter
lidt afsides, men kom strax tilbage til dem. Derpaa vare Merkisaliks
atter til Gjæstebud hos dem, og den mellemste at Mændene yttrede
det samme som den forrige Dag; da blev Sønnen meget forbittret.
Den følgende Dag kom lian i Følgeskab med dem til en stor Dal,
hvor det vrimlede af Rensdyr. Atter maatte han låve sit Skydested
bagest; men da Klapperne havde omringet Dyrene, tænkte han: »naar
jeg skal vedblive saaledes, faaer jeg aldrig Rensdyr; jeg troer, jeg
vil skræmme dem, naar de komme.« Da nu Flokken nærmede sig,
lod han, som om han vilde see efter noget, kom frem af sit Skjul og
vilde slet ikke være rolig; tilsidst raabte de: »stands dog, de ville
ellers faae dig at see!« Men han studsede blot lidt, rørte sig saa
igjen og syslede med Forskjelligt. Imidlertid havde Flokken nærmet
sig, det forreste Dyr standsede, vendte saa Ryggen og løb, og alle de
andre bagefter. Merkisaliks Son ventede først lidt, men da ingen af
de andre vilde forfølge dem, gav han sig til at løbe af alle Kræfter.
Nu vilde Mændene følge med ham, men efterhaanden bleve de alle
tilbage, og ved Enden af Dalen fulgte endnu kun den ene med ham, og
da han var halvt oppe af Dalskrænten, blev ogsaa denne tilbage.
Imidlertid kom Merkisaliks Søn op over Bjergryggen og forsvandt
tilligemed de flygtende Dyr. Mændene fulgte i hans Spor, den ene efter
den anden, og da den forreste var kommen op paa lløiden og skulde
ned paa den anden Side, seer han der en Mængde fældede Rensdyr
med skinnende hvide Buge, og paa en Steen i Nærheden sad Jægeren.
Da han kom til ham, var han allede ganske afkølet; derpaa kom
alle de andre med røde Ansigter, ingen sagde et Ord. Derpaa gave
de sig til at daae, men medens een af de andre flaaede et Dyr, havde
han allerede flaaet Huden og skaaret Kjødet af to. Da nu Jægeren
lavede sin Byrde tilrette, sagde han til de Andre at de hver kunde
tage hvad de kunde bære, derover blev den mellemste ganske taus,
og vilde ikke rigtig være med. Paa Hjemveien skiltes de ad.
Merkisaliks Søn var nu atter kommen i sin gamle Skik, gik forud med sin
Byrde paa Nakken, hvilede lidt engang imellem, og kom hjem før alle
de andre. Da nu endelig de mange Brødre kom hjem uden Fangst,
havde Merkisaliks alle deres Gryder over Ilden og indbøde efter
Sædvane de Fremmede. Under Maaltidet vilde Værten indlede Samtalen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
