Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 38. Om Namak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
ude, bragte han Harer, undertiden Ryper; han erhvervede dem med
Slyngen alene. Om Sommeren sov han aldrig om Natten, men
derimod hele Dagen. Undertiden, naar han sov, kom Pleiefaderen hjem
med en Sælhund; de vækkede ham da, for at han skulde hjælpe med
at slæbe den op, men saa lod han som om det anstrengte ham meget,
idet han dulgte sine Kræfter. Engang sagde han dog, at hans Slynge
syntes ham for svag; Pleiefaderen klovede da et Stykke Koblerem og
gav ham det til Slynge, men nu holdt han op med at narre ham,
fordi han begyndte at frygte ham.
Engang om Vinteren horte man sige, at Namaks Fjender agtede
at flytte nordpaa om Foraaret. Den Dag kogte det i ham, idet han
tænkte: »de ville reise herfra, førend jeg faaer hævnet mig.« Fra
den Tid af var hans Væsen heelt forandret. Om Foraaret, da de
flyttede i Telt, sagde Namak til Pleiefaderen: »Gid jeg maatte faae
en Slynge.« Derefter gik Pleiefaderen en Dag tidligt ud i Kajak, og
harpunerede en Remsæl, som laa stille; lian dræbte den og bragte
den hjem, medens Namak sov. Konerne flensede den for at bruge
den til Baadeskind. Da de skar den op og skrabede Skindet, sagde
Manden: »Det er sandt, Namak ønskede jo en Slynge.« Han gik op
og vækkede ham med de Ord: »Namak, dine Fjender ville til at reise.«
Forskrækket foer han op, og da han kom ud havde han Oinene blot
fæstede paa Naboerne derovenfor dem. Pleiefaderen sagde, idet han
gik ned til Stranden: »nu kan du selv skære dig et Stykke af til
Slyngen.« Idet han bestandig endnu holdt Oie med Naboerne, tog
han Kniven fra Pleiefaderen, greb Sælhunden bare med den ene Haand
ved Forlallen, vendte den mod Jorden og skar noget ud af Ryggen
til Slynge med Remme og Midtstykke udi eet; men Pleiefaderen blev
meget forskrækket. Nogen Tid derefter vilde Fjenderne da endelig til
at reise. Namak laa atter og sov, Pleiefaderen vækkede ham med de
Ord: »Endelig kan du troe mig, Namak, dine Fjender bryde op.«
Men Namak fandt ingen Grund til at staae op, lian var kjed af idelig
at narres. Pleiefaderen, som stod og arbeidede i Huusgangen, raabte
igjen: »Allerede tage nogle af dem deres Telte ned.« Da Namak nu
virkelig hørte Teltestængerne klappre, stod han op, tog Støvler og
Pels paa, uden at iføre sig Ærmerne, greb ind under Brixen efter sin
Slynge, gjemte den under Pelsen og gik ud. Nedenfor var der
Steendynger, der gik han ned og stod med nedhængende Ærmer og
ventede; men nu da han havde isinde at hævne sig, vilde han ikke mere
dølge sine Kræfter. Da de havde bragt Reisegods ned, kom den
første Baad rask roende. Da den var ligeud for ham, greb han en
stor Steen, lagde den i Slyngen og kastede, saa at den flöi i Linie
med den forreste Aare tværs igjennem Baaden; denne begyndte at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
