Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 38. Om Namak - 39. Om Qvinden, som vilde være Mand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
de vilde angribe ham. Da han var gaaet hjem kom de senere ikke
mere paa Besøg. Om Foraaret derefter droge de atter sydpaa; da
de skulde til at reise, lod han sine Huusfæller først stige i Baaden,
selv ventede han, at hans Fjender skulde gribe ham, men da de ikke
gjorde Tegn dertil, forlod han dem.
39. Om Qvinden, som vilde være Mand.
En Qvinde, ved Navn Arnarkuak, havde en Søn, som kun gik
lidet i Kajak. Moderen skjændte paa ham og kaldte ham dum og
uduelig, saaledes skjændte hun, hvergflng han kom hjem uden Fangst.
Omsider tik han en Kone ved Navn Ukuamak; hun fødte ham en
Datter, saaledes var han altsaa bleven Fader, men nei! — Moderen
blev ved at skjænde paa ham. Man skulde troe, at han kunde have
svaret, men han taug. Ud paa Sommeren, da han engang kom hjem,
vare baade Moderen og Konen forsvundne. Han ventede til Aften,
men de kom ikke; Dagen efter søgte han, men fandt dem ikke.
Derpaa søgte lian forgjæves hele Sommeren baade tillands og tilvands,
endelig blev det Efteraar, og han gik langt ind i Landet, da tik han
Øie paa et lille Huus og derhos et Kogested. Da han kom ind i
Huset, traf han der sin Hustru ifærd med at koge; der laa meget af
Rensdyr. Hun fortalte ham strax, at hans Moder havde bragt hende
herhen og truet med at dræbe hende, hvis hun ikke fulgte med, og
at den Gamle kaldte hende sin Kone og ved Hjælp af en Kajakstævn
gav sig Skikkelse af Mandfolk. Hun fangede desuden mange Rensdyr,
saa at de havde betrukket deres Huus indvendig med Skind. Da han
havde faaet noget at spise, sagde hans Hustru, at nu var det paa
Tiden, at den Gamle kunde ventes hjem; hun skjulte ham derpaa
under nogle beredte Skind. Snart derefter hørte de det støie udenfor
og der blev raabt ind igjennem Vinduet: »Ukuamak, min Kone! her
har jeg faaet noget til Beenklæder for dig, et Rensdyr med tykke
Haar.« Derpaa gik Svigerdatteren ud til hende, ladende som intet
var paafærde, og Sønnen kunde høre, hvorledes den Gamle talte som
Mandfolk, og da han kiggede gjennem et Hul i Skindene, kunde han
see hende komme farende ind, ganske svedt og med Haarene udspredte
paa Mandfolkeviis. Hun var ligeledes klædt som Mandfolk, tog nu
sine Hjemmeklæder paa, og begyndte at spise, og derefter omfavnede
hun Svigerdatteren og vilde lægge hende paa Brixen, men da denne
modstræbte, greb hun en Tromme, kom frem paa Gulvet, dandsede og
sang: »dengang jeg skulde føde, da tik jeg en Søn. Han var en Stakkel.
Da han var en Stakkel, tog jeg hans Kone, jeg kan nok være Mand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
