Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 49. Enkens Hævn - 50. Angakokkens Aandeflugt til Indlandsboerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
han kom til Landet, og hun tilligemed den anden Qvinde tog imod
ham, spurgte den sidste efter sine Brødre, hvorpaa han svarede: »de
Mennesker have jo ingen Forstand, hvorfor spørger du om dem?« Da
nu Sælhunden var slæbt op og Mændene bleve beværtede med
Bryststykket, blev Brødrenes Moder misundelig, fordi hun ikke tik noget af
Sælhunden. Da gik Enken ud, skar Nyrestykket af den, hexede over
det, og bragte dem det i Foræring. Da de begyndte at spise deraf,
tik Sanak sin Strube forstoppet og var nær ved at qvæles. Derpaa
skreg Moderen ligeledes efter Vand. Da hun havde drukket, kom hun
sig, men Sanak døde. Da Enken kom ind til dem, reiste den ældste
Broder sig, og sagde: »du har bespiist dem ondt, du har dræbt ham.«
Dermed reiste han sig og slog til Huusstøtten, saa at, den faldt
omkuld, men Enken løftede den op og stillede den paa sin Plads igjen.
Atter reiste han. sig, gik hen imod Enken og afskar begge Snipper,
for og bag paa hendes Pels. Derpaa gik hun ud igjen til sin Søn og
fortalte, at nu to af dem vare døde. I deres Glæde sprang de over
Baaden, men Moderen faldt og knækkede Rygraden. Da Kujanguak
havde bragt hende ind i Huset, tog hun Snavs fra sin afdøde Moders
Rum under Brixen, og kastede det henimod det andet Huus. Derved
bragte hun Sygdom over de øvrige og de døde alle, med Undtagelse
af Brødrenes Søster, som flygtede og blev K’ivigtok.
50. Angakokkens Aandeligt (il Indlandsboerne.
Okataks Fader var en stor Angakok. Da man mærkede det, og
stadig bad ham, tog han engang en Koblerem, og skar et Hul i
Enden af den, som til en Tommelfinger. Om Aftenen samledes
Tilhørerne ; han pustede gjennem Hullet paa Remmen, ståk Taaspidsen
igjennem det og gjorde den anden Ende fast om Hovedet. Da de
havde slukket Lamperne, løftedes han op og svævede rundt i Huset;
derpaa aabnede Taget sig, saa at de kunde skimte Stjernerne, og han
Høi bort ind over Landet. Omsider kom han til et Huus, dalede ned
over det, og saae, at det var beboet af Qvinder alene. Han gik ind,
og saae at Huusstøtten var skinnende blank, denne var nemlig deres
forhexede Mand. Angakokken syntes godt om en af Qvinderne, men
hvergang han nærmede sig til hende, sprudlede der Gnister ud af
Støtten, og da han lagde sig paa Brixen, faldt den om imod ham.
Hurtigt vendte han tilbage igjen. Den næste Dags xVften lod han sig
atter binde, fløi atter til Indlandet, saae et Huus og dalede ned. Her
saae han Inorusekker og Bjergtrolde ifærd med at synge Vexelsange.
En af Indlandsboerne, deres Angakok, gik ud og bad ham komme ind
Rink: E*kimol*ke Kvcntyr oç Sagn. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
