Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 51. Angakokkens Besøg hos Ingnersuït - 52. En sørgelig Fortælling - 53. Uvikiak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
sagde: »skynd dig herfra!« Endnu førend Nepingasuak var kommen,
slåp han saaledes ud, frelst af Napatarat. Da han kom ned til sin
sønderbrudte Kajak, blæste han blot paa den, hvorved den blev heel
igjen; derpaa kom han atter ud i den frie Luft, medens Napatarat
formanede de andre Ingnersu’it og sagde: »I burde aldrig fange nogen
af Menneskene, som leve ovenpaa .Torden. I skulle frygte Menneskene,
thi de overvinde dem, som vi frygte, nemlig Hvalfisk, som de fange
med Blærer.« Angakokken havde ogsaa et andet Navn, nemlig
Aka-mak; først paa Hjemveien mødte han Nepingasuak. Da hørte han
tillige en Susen gjennem Luften. Det var hans Næse, som kom farende
og satte sig paa af sig selv, men blev noget skjæv. Saaledes naaede
han atter sit Hjem.
52. En sorgelig Fortælling.
En gammel Mand var paa Sælfangst, og stod paa Isen, lurende
ved Sælhundenes Aandehuller. Men inde paa Landet, i en Bjergkløft,
var der en Mængde Smaapiger, som legede med Børn i Amauten.
Da den Gamle var nær ved at stikke en Sælhund, gjorde Børnene
Støi; Sælhunden skræmmedes og dukkede under. Derover blev han
meget forbittret og raabte: »Bjergkløft luk dig!« Strax lukkede
Bjergkløften sig sammen over alle Børnene; de kunde ikke komme ud, men
sadde i en Hule, der var bred forneden og gik smal til foroven. Snart
begyndte de spæde Børn at vansmægte og græde. Pigerne rakte dem
deres Hænder at patte paa, og søgte at trøste dem: »naar din Moder
faaer syet Saalerne, vil hun nok komme og tage dig.« Endelig langt
om længe kom Mødrene og bragte Vand, som de hældte ned gjennem
Klipperevnen, for at det skulde flyde ned til dem. Da de saae
Vandet, kom de hen og slikkede det, og Mødrene kunde see dem, men
ikke komme til dem. Endelig omkom de alle af Hunger.
53. Uvikiah.
Uvikiak reiste nordpaa, ledsaget af een Søn og to Døttre. Da
de paa Veien nærmede sig beboeligt Land, roede Sønnen iforveien i
sin Kajak, og da de kom til Leirpladsen, var han allerede stegen
iland. Efterat have overnattet, reiste de videre den næste Dag; om
Aftenen roede Sønnen atter forud, men da de kom til Landet, kunde
de ikke finde ham. De droge videre, oj da de kom omkring et Næs,
stod han der opstillet død, gjennemboret under Armene, og mpd nogle
11*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
